Der er øjensynligt ved at være lys for enden af den økonomiske krisetunnel. Det fremgår af den nye rapport fra de økonomiske vismænd.
De peger blandt andet på, at udsigterne for europæisk økonomi er bedret, og at renterne er faldet i alle de kriseramte lande. I både Spanien og Italien er renterne på statspapirer nu kun omkring 1,5 procentpoint højere end i Tyskland, og Portugal har annonceret, at landet nu er klar til at vende tilbage til at finansiere sig på de frie markeder.
Det er først og fremmest den tiltagende vækst på de danske eksportmarkeder, der vil bidrage til en dansk eksportvækst, og dermed ventes de seneste års stilstand i dansk økonomi afløst af en BNP vækst på cirka 1,5 procent i år og en tiltagende vækst de kommende år til omkring 2 procent i 2015. I 2016 ventes en vækst i størrelsesordenen 2,5 procent.
Finans-vagthund
Vismændene venter et offentligt underskud næste år tæt ved tre procent af BNP. Vismændene kalder det “hensigtsmæssigt” at foretage en gradvis stramning af finanspolitikken, men samtidig påpeger de, at hvis konjunktursituationen udvikler sig dårligere end forventet, er det “naturligt at overveje at udskyde de planlagte finanspolitiske opstramninger for at holde hånden under økonomien”. Men det går ikke af hensyn til EU’s tre procent.
Hvis det omvendt viser sig, at væksten bliver kraftigere end ventet, vil behovet for at lempe finanspolitikken i forhold til det planlagte være mindre.
Med vedtagelsen af budgetloven har vismændene fået en ny rolle som “finanspolitisk vagthund”. De skal årligt vurdere holdbarheden af de offentlige finanser.
Unge giver underskud
Det forventes, at det offentlige underskud er mindre end tre procent af BNP i alle år frem til 2020. Underskuddet forventes dog i 2015 at blive ganske tæt på denne grænse (2,8 pct.). Derfor advarer vismændene om, at der er en risiko for, at underskudsgrænsen overskrides.
Beregningerne viser også, at årgangene født fra 1948 og frem til midt i 1980’erne har alle betalt mere i skat over livet, end de har modtaget i offentlige ydelser, mens det for de yngre årgange forholder sig omvendt.
Ingen forskel
Der advares i øvrigt mod den stigende fokusering fra politisk hold på at flytte flere unge fra gymnasieuddannelserne til erhvervsuddannelser:
– Analyserne giver samlet set ikke grundlag for at anbefale en generel begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser for at øge optaget på erhvervsuddannelserne. Baseret på analyserne bør en begrænsning af optaget på de gymnasiale uddannelser i givet fald fokusere på det almene gymnasium, lyder konklusionen.
I rapporten undersøges også, om der er forskelle i timeløn og beskæftigelse for personer, der gennemfører et skolepraktikforløb eller et forløb i ordinær praktik.
Resultaterne viser, at der ikke er nævneværdig forskel hverken på timeløn og beskæftigelse for elever, der har gennemført uddannelsen i skolepraktik i forhold til elever, der har gennemført uddannelsen i ordinær praktik:
Lærlinge med SU
– Karakterkravet for optagelse på erhvervsskolerne giver god mening. Karakterkravet sender et klart signal om, at kvalifikationer opnået i grundskolen er afgørende for de unges videre uddannelsesforløb, hvilket i sig selv kan styrke de unges, forældrenes og grundskolens fokus i undervisningen. Samtidig vil færre dårligt motiverede og kvalificerede elever på erhvervsuddannelserne gøre det mere attraktivt for andre at vælge en erhvervsuddannelse, konkluderer vismændene, der efterlyser et tilsvarende eller eventuelt skærpet karakterkrav på de gymnasiale uddannelser
Det foreslås også at yde et permanent, generelt tilskud til virksomheder, der opretter praktikpladser, og at det kan finansieres ved, at lærlinge, der deltager i den obligatoriske skoleundervisning på hovedforløbet, i stedet for en lærlingeløn modtog en ydelse på SU-niveau.
– En ydelse på SU-niveau til lærlinge under skoleopholdet ville indebære en ligestilling med andre unge under uddannelse, noteres det.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';