Om DGNB-standarden
- DGNB-certificeringen er et gennemskueligt system for bæredygtighed, som giver et tydeligt billede af, at det betaler sig at bygge bæredygtigt. Populært kan man også sige, at DGNB-certificeringen sætter bæredygtighed på formel – en veldokumenteret formel, som virksomheden konstant kan arbejde på at gøre endnu bedre.
- DGNB er en international standard, og det er den mest udbredte bæredygtighedscertificering i Danmark. Den bygger på FN’s definition af bæredygtighed, som blev præsenteret i form af Rio-erklæringen i 1992, og som stiller krav til miljømæssige, økonomiske og sociale/funktionelle forhold. DGNB ser både på et byggeri i opførelsesfasen og i et livscyklus perspektiv. DGNBs bæredygtighedscertificering bidrager således til 14 ud af FN’s 17 Verdensmål
- DGNB udvikler sig i takt med byggeriets og byens udvikling, og efterhånden som vi bliver klogere.
Byggekranerne er rødglødende disse år, og det lægger pres på klodens ressourcer – alene i Danmark genererer bygninger omkring 30 procent af den samlede mængde affald og står for 40 procent af energiforbruget.
Flere og flere private og offentlige bygherrer bygger dog allerede dokumenteret bæredygtigt med certificeringsordningen DGNB. Det betyder fx brug af færrest muligt ressourcer og energi under hele bygningens livscyklus, dvs. fra det øjeblik produktionen af byggematerialerne går i gang, og til bygningen bliver revet ned igen og byggematerialerne – i mange tilfælde – kan genanvendes i nye byggerier.
Men DGNB-certificeringen er på frivillig basis, for den danske lovgivning, bygningsreglementet, scorer lavt i et bæredygtighedsperspektiv.
– Opførelse af nye bygninger er godt for væksten, men de har et højt forbrug af ressourcer og energi, og mange aspekter af bæredygtigt byggeri bliver ikke afspejlet i det nyeste bygningsreglement. Den nye bæredygtigheds-agenda er dynamisk og udviklingen går hurtigt. Vi må erkende, at det kan være svært for lovgivningen at følge med. Byggebranchen har længe været vant til, at bygningsreglementet var det højeste og skrappeste mål, også miljømæssigt. Det er det ikke længere – og det vidner om et behov for bedre oplysning og et nyt tankesæt, når det gælder omstilling til bæredygtigt byggeri, da branchens aktører ellers forledes til at tro, at de gør det mest optimale for at bygge grønt og miljøvenligt, hvis blot de holder sig inden for lovgivningens rammer, siger Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.
Målt i kroner og øre koster omstilling til bæredygtigt byggeri lidt mere under opførslen af bygningen, men målt på den lange bane er det en god investering, fordi det giver et godt indeklima, god medarbejdertrivsel, en god totaløkonomi og ikke mindst en grøn profil.
Tigerspring frem til bæredygtig omstilling
Green Building Council Denmark står bag DGNB certificeringen, som giver et byggeprojekt point inden for kategorierne miljø, økonomi, sociale forhold/indeklima, teknisk kvalitet og proces kvalitet.
Det har foreløbig udmøntet sig i et ambitiøst og gennemsigtigt bæredygtighedsregnskab for 43 større byggerier, svarende til næsten mere end 600.000 kvadratmeter, og 46 mere er undervejs. Organisationen har desuden uddannet 575 konsulenter i DGNB bæredygtighedscertificering.
– Vi ser en stigende interesse blandt bygherrer, flere og flere vælger sætte barren højere end gældende lovkrav og stille tilsvarende krav til deres underleverandører. Og de virksomheder og offentlige bygherrer, der har valgt at følge den nye bæredygtigheds agenda, har taget et tigerspring fremad til bæredygtig omstilling – dvs. de har udvidet indsatsen fra ‘kun’ at nedsætte CO2 udslippet fra den færdige bygning til også at tage højde for forbruget af ressourcer og energi før og under opførslen – fra produktion af byggematerialerne til bygningen skal rives ned og byggematerialerne genanvendes flere årtier senere, fortæller Mette Qvist.
I sammenligning med det forrige bygningsreglement, BR15, indeholder det nye BR18 ingen skærpede krav på miljø- eller energiområdet. Bygningsreglementet er ikke oprindeligt tænkt som et bæredygtighedsværktøj, men det er byggeriets eneste lovgivningsmæssige retningslinjer, når det gælder om at bygge grønt og miljøvenligt.
Derfor har Green Building Council Denmark i en ny rapport sammenlignet et byggeri, der er opført efter kravene i bygningsreglementet med en bygning, der er bæredygtighedscertificeret. Rapporten er udført med faglig assistance fra Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, COWI og SWECO.
Det maksimale antal point inden for bæredygtighedscertificeringen DGNB er 100 point, og en bygning skal minimum score 50 point for overhovedet at blive bæredygtighedscertificeret. Sammenligningen viste, at et byggeri, der er opført efter kravene i bygningsreglementet scorede 16-17 point på bæredygtighedsskalaen, mens byggeriet, der var opført med en bæredygtighedscertificering for øje scorede 70,2 point.
Green Building Council Denmark starter derfor en indsats for at oplyse byggeriets professionelle om de forretnings- og miljømæssige fordele ved at tænke bæredygtighed ind fra start til slut ved renovering og nybyggeri.
National indsats påvirker global indflydelse
– Danmark anses som et af verdens førende lande inden for grøn og bæredygtig omstilling, men fokus herhjemme har ensidigt været på energiforbrug og CO2 udslip, i hvert fald når det gælder byggeriet. Bygninger er levende organismer, de har en lang levetid, og det er på tide, at vi vænner os til at tale materiale- og ressourceforbrug under hele bygningens livscyklus, siger Mette Qvist.
Hun understreger, at Danmarks indsats for at bruge klodens ressourcer med størst mulig omtanke ikke bare handler om os selv, men har betydning for vores grønne image og indflydelse internationalt.
– Internationalt kan vi ikke vende udviklingen alene. Vi er dybt afhængige af, hvorvidt vi kan overbevise de andre lande om at følge vores gode eksempel. Det er vores muskler i den sammenhæng, at vi selv går forrest, når det gælder cirkulær økonomi og bæredygtighed, og derfor er vi nødt til at brede diskursen ud, så den ikke bare favner CO2-udslip, men også materialeforbrug og energiforbrug under produktion af materialerne, siger Mette Qvist.
