De seks kriterier:
- For at kunne blive klassificeret som bæredygtig skal en økonomisk aktivitet bidrage substantielt til mindst ét af de nedenstående seks kriterier – uden væsentligt at skade de andre:
- Bekæmpelse af klimaforandringer
- Tilpasning til klimaforandringer
- Bæredygtig brug og beskyttelse af vand- og marineressourcer
- Omstilling til cirkulær økonomi og genbrug samt forebyggelse af affald
- Forebyggelse og forhindring af forurening
- Beskyttelse af og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer
Det skal være mere overskueligt og gennemsigtigt at investere bæredygtigt. I dag er det imidlertidigt vanskeligt at vide, om opsparingen er grøn eller ej, skriver DR.
– Det handler om at give både private og offentlige investorer nogle værktøjer, så de med tryghed og god samvittighed kan lave bæredygtige investeringer. På den måde kan de også have tiltro til, at investeringerne bidrager af gavn og ikke blot af navn til mere bæredygtighed, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da lovforslaget i sidste uge var på dagsordnen i Folketingets Europaudvalg.
Humlen ved øget gennemsigtighed er, at sætte øge incitamentet til at investere i projekter, der løser klimakrisen, sænker forureningen eller på anden vis gør kloden mere grøn. Ved hjælp af et klassifikationssystem håber man fra EU’s side at uligne medlemslandenes forskellige opfattelser af bæredygtighed.
De (måske) kommende EU-krav skal gælde for banker og investeringsforeninger, der tilbyder “bæredygtige produkter”, og skal dæmme op for “grønvaskning”. For at være bæredygtig skal et produkt “bidrage substantielt” til ét af seks opstillede kriterier uden at gøre “væsentlig skade” på de andre. Målet er, at EU lever op til Paris-aftalen og FN’s mål for bæredygtig udvikling. Bæredygtighedskravene er sidste del af den bæredygtighedspakke, som Europa-Kommissionen lancerede for halvandet år siden.
Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative bakker op om tiltaget.