Arkitekter: Med kunstig intelligens skaber vi bedre bygninger

Arkitektbranchen ønsker nem adgang til flere data om brugeradfærd og energiforbrug, for at optimere bæredygtighed og brugertilfredshed, viser en undersøgelse fra Alexandra Instituttet.
Foto: Alexandra Instituttet.
Foto: Alexandra Instituttet.

Alexandra Instituttet

  • Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi.
  • Udgangspunktet er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
  • Er et GTS-institut med fokus på it og er forpligtet til at udbrede teknologisk viden i Danmark.
  • Ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond

For at kunne designe et kontorbyggeri, boligblok eller skole, der bedst muligt bidrager til bæredygtighedsmål og samtidig opfylder brugernes behov er det nødvendigt at vide noget om brugeradfærden.

Både i designfasen, men også i driftsfasen et byggeri.

Her ser arkitektbranchen store muligheder for at forbedre funktionalitet og brugertilfreds med big data og kunstig intelligens.

Det viser en undersøgelse fra Alexandra Instituttet om fremtidens brug af data til digitale services i en arkitektbranche i forandring

– Fokus er i øjeblikket på bæredygtighed, så løsninger der kan hjælpe arkitektvirksomheden med at opfylde krav til bæredygtighed er højt prioriteret, forklarer Gunnar Kramp fra Alexandra Instituttet, der har stået bag dialogen med en række arkitektfirmaer.

– Fremtidigt forventes der at være et stigende behov for med data at kunne dokumentere, at bygningen/rummet leverer den tilsigtede funktion og effekt.

AI vil give data nemmere og billigere

I dag bruger arkitektbranchen antropologiske metoder og designprocesser som design thinking til at tage højde for brugeradfærden. Men de kræver tid og er dyre at udføre. Derfor ønsker branchen at kunne indsamle og analysere kvalitativt data automatisk.

Ifølge undersøgelsen vil eksempelvis JJW Arkitekter gerne være datadrevne i den tidlige fase af byggeriet.

– Her træffes meget afgørende beslutninger, men det er det tidspunkt, hvor de har færreste har de ønskede data, fortæller JJW Arkitekter i undersøgelsen.

Hos Henning Larsen Architects efterspørger man data om før- og eftertilstand hos brugerne af et rekreativt areal. Hvordan får de målt mental forandring hos brugerne uden at påvirke, når de spørger?

– Der er en stigende interesse fra kunderne for bæredygtighed og datadreven indsigt efter færdiggørelse af byggerier og anlæg, lyder det i undersøgelsen.

Fire områder af AI-løsninger, der er behov for

– Arkitektfirmaerne oplever endnu ikke krav om datadokumentation af egenskaber – men det vil være en styrke at kunne levere og må forventes krævet i fremtiden.

Alexandra Instituttet har oplistet fire områder, hvor branchen skal sætte ind for at implementere brug af kunstig intelligens.

Det handler om valget af datakilder med brug af sensorer og de data, det er muligt at indsamle. Dernæst skal de data sikres og behandles.

Så skal der skaffes adgang til flest mulige data, gerne i designfasen for at understøtte valg af løsninger og indretning.

Og endelig skal data også kunne bruges til at dokumentere en effekt i form af positive brugeroplevelser eller dokumenterede effekter med f.eks. adfærd, lyd- og luftkvalitet.

Relateret indhold