21 millioner kroner. Så meget mere skal danske virksomheder ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda årligt betale i ekstra arbejdsskadeafgift, når folkepensionsalderen stiger fra 67 til 68 år i 2030.
Stigningen skyldes ikke, at flere bliver syge af deres arbejde, eller at der sker flere arbejdsulykker, men alene den måde, afgiften udregnes på, og arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Mølle Nielsen, siger til Dagens Byggeri, at der slet og ret er tale om en skjult skat på arbejdet:
Den gør intet for at forbedre arbejdsmiljøet, men er bare en ekstra skat på arbejdet.
Beskæftigelses- og erhvervsordfører Joachim B. Olsen Liberal Alliance
– Den måde afgiften er skruet sammen på giver ikke i sig selv den enkelte virksomhed noget incitament til at skabe et bedre arbejdsmiljø med eksempelvis færre ulykker. De kan ikke gøre afgiften mindre. Den ændrer sig først, når hele branchens ulykkesbillede ændrer sig, siger arbejdsmiljøchefen.
Feel good
Arbejdsskadeafgiften i en branche beregnes som en procentdel af de samlede erstatninger for arbejdsskadeulykker plus en procentdel af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervs Sygdomssikring (AES).
Når folkepensionsalderen stiger fra 67 til 68 år, vil arbejdsskadeerstatninger til både de løbende ydelser og kapitalerstatninger øges.
I 2014 var arbejdsskadebidraget fra danske virksomheder på 511 millioner kroner. Det fremgår af AES årsrapport 2014. For en virksomhed i branchegruppen “Bygge og anlæg – øvrige” kostede arbejdsskadeafgiften 651 kroner pr. fuldtidsansat i 2014:
– Navnet arbejdsskadeafgift er en feel good betegnelse. Men det er en skjult skat. Regeringen bør beslutte, at man ikke vil have arbejdsskadeafgiften, der ikke tjener sit formål. Men så skal regeringen finde de mange millioner til statskassen et andet sted. Afgiften rammer urimeligt hårdt for byggebranchen, fordi den måde, den er regnet ud på afhænger af antallet af anmeldte skader i de enkelte brancher, og der ligger byggebranchen højt i forhold til resten af erhvervslivet, siger Mette Møller Nielsen.
Hun understreger, at der er andre strukturer, der gør det attraktivt for virksomhederne at have færre ulykker.
Skoleeksempel
Beskæftigelses- og erhvervsordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, er enig i kritikken af arbejdsskadeafgiften og siger til Agenda:
– Den gør intet for at forbedre arbejdsmiljøet, men er bare en ekstra skat på arbejdet. Derfor synes vi også, at den skal fjernes fuldstændigt. Den er jo et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal skrue en afgift sammen, fordi den ikke skaber det incitament, som var hele ideen. Regeringen har annonceret en reform af hele arbejdsskadesystemet, og det vil være naturligt at tage arbejdsskadeafgiften op i den forbindelse. Det vil vi gøre, siger Joachim B. Olsen til Agenda.
Flere dele
Arbejdsskadesafgiften er på 17 procent af det bidrag, som alle arbejdsgivere i Danmark betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Alle arbejdsgivere tilhører en branche. Ud fra branchen placerer AES arbejdsgivere til en af 16 branchegrupper. Bidraget til AES beregnes ud fra branchegruppens erstatninger i de seneste år. Arbejdsgivere indenfor den samme branchegruppe betaler samme bidrag pr. ansat.
Desuden er der en afgift på 12 procent af udgifterne til erstatninger for arbejdsulykker. Også dette beregnes ud fra branchegruppe, man som arbejdsgiver er placeret i.
Dertil kommer to kroner pr. fuldtidsansat i omkostninger forbundet med afgiften.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';