– Fordi I tager en uddannelse, der foregår ude i virkeligheden, forventes der mere af jer end af jeres venner ovre på gymnasiet. Institutionsdanmark følger ikke med ud på byggepladserne, hvor praktikpladserne er. Derude forventer en mester, at I leverer varen, møder hver dag og arbejder!
Underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, lægger ikke just fingrene imellem i denne opsang til de unge på erhvervsskolerne, og hun siger til Dagens Byggeri, at problemet er opstået, fordi folkeskolerne i dag ikke har samme fokus på, at eleverne skal møde til tiden og være der:
… de unge må forstå, at tjener virksomheden ingen penge, er deres praktikplads der måske ikke i morgen.
Underdirektør Louise Pihl Dansk Byggeri
De voksnes rækker
– Der er mange ting, de unge skal lære, når de starter på en erhvervsuddannelse, der stiller andre krav end en gymnasieuddannelse. I erhvervsuddannelsen kommer de unge ud blandt voksne, og mens man i gamle dage sagde, at man trådte ind i de voksnes rækker, når man blev konfirmeret, er det i dag, når man får en praktikplads på erhvervsuddannelsen, siger Louise Pihl til Dagens Byggeri.
Hun peger blandt andet på, at i en praktikplads skal eleven levere, og at andre er afhængige af arbejdsindsatsen:
– Det kræver en anden ansvarlighed, end der gør sig gældende i folkeskolen. Det er nyt for mange på erhvervsuddannelserne. Men heldigvis er det noget, de kan lære. Der kan være nogle kulturer, der støder sammen, og der skal virksomhederne måske også lære at møde de unge, hvor de unge er. Der er rift om de unge, så man skal mødes begge veje, men de unge må forstå, at tjener virksomheden ingen penge, er deres praktikplads der måske ikke i morgen. Virksomhederne må på den anden side lære, at de unge ikke er helt så selvstændige, som de måske var for 30 år siden, siger Louise Pihl videre.
Vil ikke være beskidt
Et af Dansk Byggeris medlemmer skriver i et debatindlæg, at det er blevet upopulært at blive beskidt i Danmark, og det er et tabu, hvis man som ung ikke kommer på gymnasiet og i stedet vælger en erhvervsuddannelse. Helt så kontant er Louise Pihl dog ikke, men hun siger:
– Mange synes, at det er superfedt at komme ud og brænde noget energi af på en byggeplads. Dem skal vi også have fat i, og man blive jo ikke møgbeskidt af at arbejde i byggebranchen. Det er jo ikke alle mennesker i Danmark, der skal sidde på kontor. Det er der ved at være en stigende forståelse af både blandt politikere og folkeskolelærere. På trods den politiske målsætning om, at hver fjerde unge skal vælge en erhvervsuddannelse, er tilmeldingerne faldet igen. Det bliver et langt og sejt træk at vende den udvikling, siger Louise Pihl, der mener, at virksomhederne i 2025 står til at mangle 60.000 faglærte medarbejdere.
