Anlægsgartner med 180 ansatte skifter ud i toppen

Flere naturbaserede løsninger, mere digitalisering og øget fokus på bæredygtighedsdata og -rådgivning. Retningen er klar for ny adm. direktør i Buus A/S, Kim Bisgaard.
Kristian Buus og Kim Bisgaard på en mark
Kristian Buus (tv.), der stiftede anlægsgartnervirksomheden Buus A/S i Aarhus i 1991, overlader nu roret og et målrettet arbejde mod endnu mere naturbaserede løsninger til Kim Bisgaard.

Grundlægger af anlægsgartnervirksomheden Buus A/S, Kristian Buus, giver nu – efter 34 år som administrerende direktør – stafetten videre til Kim Bisgaard.

Han har i de seneste fire år været tilknyttet virksomheden i rollen som ledelsesrådgiver og udviklingsansvarlig.

Læs også

Timberman solgt for trecifret millionbeløb

– Som samfund har vi både klima-, biodiversitets- og sundhedsudfordringer lige foran os, så det er et dybt meningsfuldt arbejde og en vildt motiverende opgave – både for mig og for vores ansatte. Vi kommer til at arbejde endnu mere med helhedsorienterede tilgange, hvor æstetik, teknologi og praktik kobles tættere sammen, og sikre at Buus kan blive leverandør af sundhed og trivsel, klimatilpasning, rekreativitet og øget biodiversitet via samfundets udemiljøer, siger Kim Bisgaard.

Medejer og co-founder

Kim Bisgaard har en kandidatgrad i musikvidenskab og økonomi fra Aarhus Universitet. Han har dertil flere efteruddannelser bag sig samt en lang erfaring som bestyrelsesmedlem.

I 10 år har han arbejdet som selvstændig rådgiver i ledelse og som udviklingskonsulent og foredragsholder. Rådgivningen har primært været målrettet ejerledere og topledere – både som strategisk ekspert, coach og personlig rådgiver.

En bi svæver over en lilla blomst
Ny adm. direktør i Buus A/S, Kim Bisgaard, vil bl.a. arbejde mod flere naturbaserede løsninger og mere biodiversitet – både i byer, hjem og virksomheder. ”En by med rigere og mere levende grønne områder er, i følge nyere forskning i folkesundhed, også en sundere by,” siger han. Foto: Getty Images

Herudover har Kim Bisgaard arbejdet som byudvikler på en række projekter i Aarhus. Han har været medejer i innovations- og konsulenthuset Innovation Lab med kontorer i fem lande og fokus på digitalisering og bæredygtighed. Og så har han været co-founder på større ejendomsprojekter med fokus på naturbaserede løsninger, biodiversitet og fællesskab.

– Som samfund har vi både klima-, biodiversitets- og sundhedsudfordringer lige foran os, så det er et dybt meningsfuldt arbejde og en vildt motiverende opgave – både for mig og for vores ansatte. Vi kommer til at arbejde endnu mere med helhedsorienterede tilgange, hvor æstetik, teknologi og praktik kobles tættere sammen, og sikre at Buus kan blive leverandør af sundhed og trivsel, klimatilpasning, rekreativitet og øget biodiversitet via samfundets udemiljøer, siger den nye direktør.

Omstilling, inspiration og uddannelse

Anlægsgartnervirksomheden har sat kraftigt ind på at gøre bæredygtighed til et afgørende parameter i de projekter, som virksomheden arbejder med. Som en del af den proces udgav Buus A/S i starten af året sin første Strategi for Bæredygtighed, hvor den tredobbelte bundlinje blev indarbejdet i virksomhedens formål.

I starten af 2025 er virksomheden klar til at udgive sin første bæredygtighedsrapport inklusive et netop færdigudarbejdet klimaregnskab og en cirkularitetsanalyse. Direktørskiftet skal bl.a. booste digitalisering af virksomheden i en tid, hvor effektiv og valid levering af eksempelvis bæredygtighedsdata og -rådgivning bliver et vigtigt konkurrenceparameter.

Læs også

Naturgenopretter giga græsplæne til glæde for biodiversiteten

– Et paradigmeskift er på vej i forhold til måden, vi driver virksomheder og omgiver os med natur på. Vi kan ikke flytte alle mennesker ud i naturen, men vi kan skabe meget mere vildskab i byerne og de bynære områder. For at være en progressiv spiller i den omstilling, skal vi løfte bevidstheden i virksomhederne, og det samme skal vi i Buus A/S. Det kræver omstilling, inspiration og uddannelse, og det glæder jeg mig helt vildt til at tage fat på, siger Kim Bisgaard.

Fortsætter som chef for anlæg

Kristian Buus fortsætter sin daglige gang i afdelingen i Aarhus, hvor han skal arbejde som chef for anlægsaktiviteter.

– Efter 34 år som direktør er tiden kommet til at træde et skridt tilbage og give plads til nye perspektiver. Vores branche og verden omkring os udvikler sig hurtigt, og vi skal være på forkant med de muligheder og udfordringer, der opstår. Jeg har fuld tillid til, at valget af Kim Bisgaard som min efterfølger vil sikre, at vi ikke kun følger med, men leder vejen frem, siger Kristian Buus om direktørskiftet.

Læs også

InstallatørGruppen tættere på målsætningen om at være landsdækkende

Buus A/S forventer en omsætning på 200 mio. kr. i 2024. De i alt 180 medarbejdere arbejder over hele landet med både store og små entrepriser, kloakservice & klimatilpasning, havedesign & uderum samt facility – herunder drift, vedligehold og vintertjeneste. Virksomheden har hovedkontor i Aarhus og en afdeling med ca. 30 medarbejdere i Aalborg.

Relateret indhold