Det ene sted kører aktiviteten på sit højeste. Det andet sted rammer det et sjældent lavpunkt.
Læs også: Prisfald på flere materialer, men niveauet er stadig rekordhøjt
Ny analyse fra seniorøkonom Lasse Lundqvist, Prognosecenteret, viser, at kontrasten mellem situationen i henholdsvis anlæg og boligbyggeri er enorm:
– Bruttoinvesteringer i anlæg korrigeret for prisudviklingen lå i 2023 på det højeste niveau nogensinde i statistikkens 57-årige historie, siger han og henviser til, at der sidste år blev investeret 52,7 mia. kroner i anlæg.
Det svarer til en stigning på 10 % sammenlignet med 2022:
– Det vil altså sige, at til trods for, at anlægsrammerne for kommuner og regioner er blevet beskåret, er der blevet investeret massivt i særligt infrastrukturprojekter som f.eks. Femern Bælt-forbindelsen, letbaneprojektet, Ring 3 mm, siger Lasse Lundqvist.
Ikke overrasket
Et andet sted i branchen ser virkeligheden noget anderledes ud.
For mens bruttoinvesteringer i anlæg ligger rekordhøjt, tager boligbyggeriet det største dyk siden finanskrisen.
Læs også: Økonom: Historisk høj beskæftigelse overpræsterer
Tilmed er bruttoinvesteringerne på boliger faldet med 18 % på bare 2 år, og det har bl.a. resulteret i, at beskæftigelsen inden for nybyg og den samlede byggeaktivitet er faldet.
– De nye tal for boliginvesteringerne er ikke så overraskende igen. Vi har i løbet af 2023 set, at byggeaktiviteten er raslet ned. Faktisk kan det overraske, at tallet ikke er faldet mere. Men investeringer i reparationer og vedligeholdelse har afbødet en del for det samlede fald i boliginvesteringerne.
– Vi forventer dog, at investeringsniveauet stabiliseres sig i løbet af 2024, bl.a. som følge af de forventede rentenedsættelser.