For et år siden kørte byggeriet med fuld fart. Trods materialemangel og stigende priser, voksede ordrebøgerne stadig, og branchen ledte med lys og lygte efter flere hænder til de mange opgaver.
Men med galoperende inflation og en krig i Ukraine senere er alt vendt på hovedet. Det var budskabet på Byggefaktas årlige prognose-arrangement, der kigger ind i byggeaktiviteten for det kommende år.
Afholdt med deltagelse af en række af byggebranchens store aktører og med indlæg fra DI og Bygherreforeningen, som gav deres bud på den fremtidige aktivitet, og de udfordringer branchen står over for.
Byggeriet huggede pludselig bremserne i
Seneste kvartalsanalyse fra Byggefakta fra starten af september viste en markant opbremsning for projektmarkedet i årets sidste halvdel. Med et historisk lavt antal påbegyndte byggerier for tredje kvartal.
Næsten en form for bekræftelse af de mange dommedagsprofetier og indikatorer på en forestående recession nu er nået byggebranchen. At pilen peger ned i det sorte hul for byggeriet og dens 200.000 ansatte.
Men helt sådan fortsætter udviklingen dog ikke nødvendigvis for 2023. I hvert fald ikke når man kigger på den del af branchen, som handler om de større byggerier i projektmarkedet, og som står for godt halvdelen af byggeaktiviteten i landet.
– Efter en kraftig opbremsning i tredje og fjerde kvartal ser vi nu, at projektmarkedet tilsyneladende får ny luft, fortæller Rasmus Schulian, senioranalytiker i Byggefakta og manden bag prognosen for det kommende år.
En prognose, som baserer sig på markedsresearch, hvor aktørerne løbende interviewes om deres aktiviteter nu og de kommende år.
En kæmpestor, men usikker bygge-pipeline venter i 2023
– Analysen viser, at der stadig er optimisme flere steder i byggebranchen, og de mange planlagte byggerier peger på et fortsat højt niveau i 2023, siger senioranalytikeren.
– Det virker som om, branchen lige skulle tage en pejling på udviklingen, hvor krigen gav yderligere udfordringer i form af nye leveranceproblemer, konkurser og stigende priser på energi, materialer og finansiering.
– Nu ser vi så, at der ligger en historisk stor pipeline for projektbyggeriet i 2023. Det er dog fortsat stor usikkerhed knyttet til mange af projekterne, og mange vil blive udsat yderligere. Men den umiddelbare chokeffekt, som har ramt i andet halvår af 2022, ser ud til at fortage sig.
Ifølge Rasmus Schulian peger prognosen også på, at selv om værdien af det påbegyndte byggeri ligger højt, så er omkostninger også steget. Derfor står det også til, at der bliver bygget færre kvadratmetre for de samme penge som i årene før.
DI: Mørke skyer, men byggeriet står stærkt
At byggeriet står over for et uforudsigeligt år med udfordringer, blev understreget med indlægget fra Søren Cajus, chef for Dansk Byggeindustri i Dansk Industri (DI) og økonom. Han kommenterede på samspillet mellem samfundsøkonomien og byggebranchen.
– Der er faktisk et kæmpe paradoks. Normalt siger man, at byggebranchen er meget konjunkturfølsomt og et barometer for samfundsøkonomien. Når det begynder at gå dårligt i økonomien, er byggeriet som regel blandt de første, der bliver ramt. Det ser vi bare ikke i øjeblikket, og det er helt specielt, siger Søren Cajus.
– Vores seneste prognose fra i sommer pegede på, at trods krigen i Ukraine, så ville byggebranchens investeringer kun falde med et par procent i 2023. Men meget er sket de sidste par måneder, og vi ville nok være mere pessimistiske i dag. Samfundsøkonomien kan ende i recession næste år, og det vil så også påvirke byggeriet kraftigere. Men vi kommer omvendt fra et historisk højt niveau i økonomien, så der er plads til lidt nedgang.
Energiforsyningen sætter dagsordenen nu og i fremtiden
Søren Cajus peger på et bruttonationalprodukt, der er spurtet i vejret oven på coronachokket i 2020, mens virksomhedernes omsætning nu ligger næsten 20 % højere end den underliggende trend. Det har givet et kraftigt løft i realløn og en tårnhøj beskæftigelse og udgør tilsammen baggrunden for en robust dansk økonomi med købestærke forbrugere – hvilket også har smittet af på byggeriet.
– Så vi kommer altså fra et rigtig godt sted, og erhvervstilliden er endnu positiv. Her har vi så det andet store paradoks, for forbrugerforventningerne til fremtiden dykker konstant og er lige så lave som under oliekrisen i 1970’erne.
Ifølge DI-økonomen er vi “optimister på arbejdet og pessimister derhjemme”. En unik situation, som kan påvirke byggebranchen forskelligt, afhængigt af om man leverer til privatmarkedet eller til et projektmarked, hvor der i højere grad produceres til og for virksomheder.
Den store joker for det kommende år er, ifølge Søren Cajus, energiforsyningen. Vil gaslagrene række til både forbrugere og virksomheder til vinter, og hvordan udvikler priserne sig på gas og el sig.
Gas- og elpriserne er nemlig motorerne bag den inflation, vi oplever i øjeblikket, som også driver renterne op. Og som gør, at forbrugernes købekraft skrumper, og husholdningerne fokuserer på at betale energiregninger fremfor at bygge og renovere.
– For vi kan kun bruge pengene én gang. Det gælder som forbrugere, for virksomheder og det offentlige. Skal pengene bruges på energi og inflation, kan vi ikke bygge for dem. Men også rentabiliteten på de store projekter rammes, når renterne stiger, siger Søren Cajus.
– Det er en potentiel farlig situation. Så den truende energikrise sætter også en overordnet dagsorden om at blive mere energieffektive. Vores bygninger skal isoleres bedre, og i vores fremstillingsprocesser skal vi blive bedre til at spare energi og udnytte ressourcer effektivt, siger Søren Cajus og peger på, at både forbrugere og virksomheder rammes, hvis energiforsyningen for alvor sættes under pres.
Bygherrerne – Pilen peger ned, men ikke hård nedtur
I Bygherreforeningen er forventningerne til det kommende år forholdsvis afdæmpede.
– Der er krisestemning blandt forbrugerne, og det må man forvente sætter sig i økonomien. Jeg tror derfor pilen peger ret meget nedad. Til gengæld er vi i en branche, der dækker store behov og med langsigtet planlægning, så det er nok heller ikke fra den ene dag til den anden, at vi ser en stor opbremsning, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.
Foreningen er på vej med en helt frisk undersøgelse om prisstigningernes indflydelse på medlemmernes byggeaktivitet og forventninger til det kommende år. En undersøgelse, som følger op på en tilsvarende i foråret. Alle data i analysen er ikke endeligt opgjort, men retningen er klar:
– Der er nu væsentligt flere bygherrer, som har måtte aflyse eller sætte projekter på hold på grund af prisstigninger, end i undersøgelsen i foråret. Det er især de almene og kommunale bygherrer, der har været ramt, og som har haft flest forventninger til, at de måtte udskyde eller aflyse projekter i fremtiden, fortæller Henrik L. Bang.
– Det positive er så, at antallet af bygherrer, der nu forventer at skulle udsætte byggerier i det kommende år faktisk er faldet pænt. Men der er til gengæld også flere, der er usikre på, hvad fremtiden bringer, siger Henrik L. Bang.
Og selv om der ligger en del projekter, der kan tages op igen, når tingene normaliserer sig, så er det blevet dyrt at låne penge og sætte projekter i gang, og det vil påvirke aktiviteten, mener Henrik L. Bang.
Den grønne omstilling kræver støtte til innovationen
Men der er mange andre forhold som også kommer til at præge de kommende år, set fra bygherrernes perspektiv. Især er man optaget af den grønne omstilling, som påvirker hele vejen rundt. Byggebranchen og dens bygninger er meget energikrævende og udleder meget CO2.
– Vi er ret optaget af den grønne omstilling. Vi er en branche, der bruger ufattelig mange ressourcer, rigtig meget energi og udleder rigtig meget CO2. Det får vi ikke lov til i fremtiden. Derfor har vi også bakket om op de strategier, der ligger for den grønne omstilling, siger Henrik L. Bang, og peger på et par centrale fokusområder.
– Der er stadig kæmpe efterspørgsel på nybyggeri, og rigtig mange vil gerne have en 200 kvm bolig, men det er ressourcekrævende at bygge nyt. Så vi skal blive bedre til at renovere til et så højt niveau, at det kan matche kvaliteten af nybyggeri. Det er vigtigt, hvis vi skal løfte bæredygtigheden.
Også nye byggeløsninger og materialer er nødvendige, hvis vi skal drive udviklingen hurtigere frem, mener Bygherreforeningen.
– Byggebranchen er dog knapt så innovativ, og belært af MgO-sagerne er den også blevet meget forsigtig. Skal vi have gang i innovationen, så er der behov for en statsfinansieret risikofond, der gør det lettere at teste og dokumentere materialer og løsninger. Og som kombineres med et forsikringselement, så noget af risikoen bliver reduceret for parterne i byggeriet og som kan formidle de gode og dårlige erfaringer, slutter Henrik L. Bang.
