Afgående direktør: ”Jeg er stolt af de resultater, Norconsult Danmark har opnået i 2024”

I Danmark kunne den rådgivende ingeniørvirksomhed i 2024 præsentere en nettoomsætning på 462 mio. kroner og en EBITA på 40 mio. kroner.
Thomas Bolding Rasmussen, der i år stopper som adm. direktør i Norconsult Danmark, glæder sig over regnskabet og roser medarbejderne for indsatsen. Foto: Norconsult.

I regnskabsåret 2024 leverede Norconsult Danmark en nettoomsætning 462 mio. kroner, hvilket svarer til en vækst på 7 %.

Samtidig leverede virksomheden et EBITA-resultat på 40 mio. kroner svarende til en margin 8,7 %.

Det viser tallene, der netop er blevet offentliggjort.

Læs også

Topchef i Norconsult stopper

– Jeg er stolt af de resultater, Norconsult Danmark har opnået i 2024. Vi leverer endnu en gang gode tal både med tanke på både lønsomhed og vækst, siger Thomas Bolding Rasmussen, der er adm. direktør i Norconsult Danmark.

– Vi er glade for, at kunder på tværs af hele landet vælger at indgå samarbejde med os. Det er en stor anerkendelse og bekræftelse af vores faglige ekspertise og professionelle rådgivning, siger han og roser medarbejderne:

– Vi har utrolig mange dygtige medarbejdere, som hver dag yder en stærk indsats for vores kunder. Norconsult i Danmark står stærkere end nogensinde, og udviklingen er en cementering af vores position på det danske marked. Vores dygtige medarbejdere fortjener en stor ros.

Læs også

AART-resultat lever ikke op til forventningerne

Aktiviteterne i Danmark består hovedsageligt af projekter indenfor byggeri og arkitektur, miljø og geoteknik samt industri og Life Science.

Virksomhedens arkitekter i Danmark er samlet under brandet Nordic Office of Architecture, der er specialiseret inden for boligbyggeri og velfærdsarkitektur.

Læs også

Bravida-direktør: ”De initiativer, vi har iværksat, virker”

I 2024 indgik Norconsult Danmark aftaler og samarbejder, der bl.a. omfatter projektering af ny sengeafdeling på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster samt en rammeaftale om totalrådgivning i forbindelse med nybyggeri med KAB.

Desuden tildelte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i december Norconsult Danmark en 4-årig national rammeaftale om totalrådgivning. En opgave, der løses sammen med egne arkitekter fra Nordic Office of Architecture.

Relateret indhold