Aarsleff fastholder forventninger midt i en vanskelig virustid

Der er gjort status på første halvår i Aarsleff. Omsætningen er steget, Covid19 har givet udfordringer, men normaltilstandens tilbagekomst forventes.
Aktivitetsniveauet har i 2. kvartal fortsat været højt inden for havneudvidelser. Aktiviteterne inden for byggeri er fortsat stigende, og der arbejdes med udførelsen af en række større projekter i København og Aarhus. Foto: Per Aarsleff.

Per Aarsleff A/S kan se tilbage på første halvdel af regnskabsåret med rimelig ro i sindet og en tro på, at hele årsregnskabet ender i overensstemmelse med selskabets forventninger.

I perioden 1.10 2019 til 31.3 2020 er koncernomsætningen steget med 2,5 procent holdt op mod sidste års første halvårsregnskab og resultatet af primær drift (ebit) lander på 299 millioner.

Selskabet beretter i delårsrapporten, at de kortsigtede finansielle effekter af Covid-19 er begrænsede på nuværende tidspunkt, men trækker normalisering trække ud, kan det få effekt på årets samlede resultat.

For nu fastholder Per Aarsleff A/S dog forventningerne til regnskabsåret som helhed, hvor EBIT forventes at blive i størrelsesordenen 560 millioner før indregning af nedskrivning af goodwill. Årets omsætning forventes at blive cirka 1 procent højere end i regnskabsåret 2018/19.

Relateret indhold