Århus har i den grad manglet boliger til børnefamilierne. Når der blev bygget nyt i kommunen var det ofte dyre lejeboliger, så byens børnefamilier pakkede derfor i stor stil sammen og flyttede til nabokommunerne.
Det problem blev der sidste år sat fokus med en stort anlagt konference i august sidste år om byens fremtidige boligudvikling. Med deltagelse af bolig- og indenrigsminister Kåre Dybvad og en række eksperter. Her et halvt år senere spiller kommunen ud.
Læs også: Aarhus-politikere vil sikre mere plads til børnefamilierne
4000 blandede boliger på 10 år
I går vedtog Aarhus Byråd temaplanen Arealer til alle boligtyper. Knap 250 ha jord fordelt over hele kommunen som nu er godkendt til nye boligområder.
Temaplanen skal sikre, at flere arealer i de fritliggende bysamfund kommer i spil til boliger og danne grundlag for boligtilvækst af forskellige boligtyper. Og dermed skal flere aarhusianere kunne bygge deres eget hus i kommunen, så flugten til nabokommunernes nybyggerkvarterer bliver bremset.
– Med planen får vi nu rammerne for et bredere og mere varieret boligudbud i oplandet, og vi gør det muligt for flere at bygge en bolig på egen grund, Steen Stavnsbo, rådmand for Teknik og Miljø.
De knap 250 ha giver mulighed for at kunne udstykke omkring 2.000 nye grunde til fritliggende boliger og et lignende antal andre boligtyper frem mod 2033.
Målet er blandede boligkvarterer
Planen lægger op til at mikse parcelhuse, rækkehuse og tæt-lav bebyggelse i blandede boligområder, så de henvender sig til aarhusianere med forskellige boligbehov, som vi kender det fra f.eks. Åbyhøj.
– Nye boligområder i oplandsbyerne er en oplagt mulighed for at brede væksten ud i kommunen og at bygge mere af det Aarhus, som vi holder af, siger rådmanden.
For rådmanden er det også vigtigt at stille større og nye krav til kvaliteten i byudviklingen. Derfor indeholder temaplanen også rammer og vilkår for byudvikling i de enkelte områder.
Aarhus Kommune stiller bl.a. krav om blandede boliger og grønne områder, hvor der skal udpeges arealer til regnvandshåndtering.
– Og for de større arealudlæg er der krav om en sammenhængende planlægning, så kommunen sikrer, at områderne bliver udviklet på baggrund af helhedsorienterede hensyn og interesser i stedet for at fokusere snævert på det enkelte område.
Flere arealer kan komme i spil senere
I det indledende arbejde med temaplanen har mange flere arealer været i spil. Teknik og Miljø har samlet modtaget arealønsker på mere end 1.400 hektar.
– Det har ikke været muligt at tage flere arealer med i denne omgang. Men udviklingen fortsætter naturligvis også efter temaplanen, så der er mulighed for, at nogle af arealerne kan komme i spil ved den kommende planstrategi eller kommuneplan, siger Steen Stavnsbo.
I forslaget politikerne skulle tage stilling til, indgik 406 hektar. Ud fra ønskerne som blev fremsat på den offentlige høring sidste år, reducerede Teknik og Miljø reddet det samlede areal for temaplanen til 247 hektar. Det er bl.a. arealer i Skæring, Hjortshøj, Malling og mindre dele af arealerne i Mårslet og Tranbjerg, der er taget ud.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';