Om GMV
- GMV blev stiftet i 1988. Firmaet blev i 2008 overtaget af Jesper Faurskov og Erik Pedersen. Firmaet har blandt andet modtaget en designpris i USA, og har i flere år været kåret af Børsen som Gazelle virksomhed.
Der er ikke tale om en overdrivelse, når GMV Handling A/S omtales som en af Danmarks mest erfarne virksomheder inden for afhjælpning af manuelle tunge løft. Firmaet producerer og udvikler selv løfteudstyr til en lang række brancher inden for byggesektoren. Det er eksempelvis udstyr til løft og håndterning af glas, facader, gibs, byggeelementer og meget mere.
GMV Handling A/S er i dag en mere end 25 år gammel produktionsvirksomhed. Løfte-, og håndteringsudstyret afsættes dels i Danmark dels på eksportmarkederne, her foregår det via et bredt net af forhandlere. Virksomhedens direktør er Jesper Faurskov, og han fortæller, at virksomheden har fire maskiningeniører ansat til at udvikle nye produkter.
Så meget, at vi i ti år fra 2008 og til nu, er gået fra intet salg på eksportmarkederne til nu at sælge vore produkter i 32 lande.
Direktør Jesper Faurskov GMV A/S
Egne ideer
– Vore maskiningeniører er udelukkende beskæftiget med at udtænke og udvikle nye produkter. Fordelene ved selv at stå for udviklingen har flere fordele. Det giver en lille vej fra ide til projekt, kort kommandoveje, såvel som vore folk har mulighed for at drøfte tingene med hinanden indbyrdes. Fokus ligger her. Det har givet pote på den måde, at vi har kunnet slå os igennem internationalt. Så meget, at vi i ti år fra 2008 og til nu, er gået fra intet salg på eksportmarkederne til nu at sælge vore produkter i 32 lande, lyder det fra Jesper Faurskov.
Tunge byggeelementer, som vinduespartier og andet i den dur, skal enten løftes på plads eller køres frem til det sted, hvor det skal bruges, og alt det har GMV bud på. Handler det eksempelvis om vinduer, hedder programmet Winlet. Vinduesrobotten med to-kreds vakuumsugekopper fås i adskillige versioner med løftekapaciteter fra 350 til 1.000 kilogram. Den mindste er Winlet 350, og den er til vinduer i normal højde, mens den lidt større til montering af vinduer i etagebyggeri hedder Winlet 350 TH.
Til de tunge elementer
Handler det derimod om vinduespartier i den helt tunge ende, er det Winlet 1000, som kan løfte op til 1.000 kilogram. Også den kan den let omstilles til at løfte mange andre materialer end blot vinduer og glas. Det kunne eksempelvis være gibs, granit, træplader, stålplader eller branddøre. Winlet 1000 har et kompakte design, og er også i stand til at håndtere elementer på op til 300 kilogram på siden. Dermed kan det transporteres elementer gennem smalle gange og andre steder på byggepladsen, hvor pladsen er trang.
Et læs gibsplader er ikke lige sådan at håndtere, men med de fire ting i Ergo programmet er det muligt at gøre både håndtering og montering både nemt og let. Det består af ErgoMower 1500, som fås i to versioner og så er der ErgoMounter og ErgoLoader. ErgoMower er beregnet til håndtering og montering af gipsplader. Standardmodellen hedder 1500, og den er med hydraulisk løft så pladerne let kan afsættes på bukke.
Elektrisk vogn
ErgoMounter 1500 Manipulator drives af en elektromotor som igen får spændingen fra et AGM batteri – dem vi også kender fra biler med start/stopfunktion. Materialevognen er så kraftig, at den er i stand til at håndtere og rejse et helt bundt gips på 42 styk op i lodret position. Dermed er det også muligt at hente et bundt gips direkte fra lastbilen og rejse den op i lodret position.
Den tredje i programmet ErgoLoader som er mobilt pladestativ med hjul, som kan modtage op til 42 gipsplader i oprejst position. Sidste skud på stammen er ErgoMounter, som er en montagevogn til montering af gipsplader. Den udmærker sig ved at kunne anvendes til plader i alle bredder og højder, og de store luftgummihjul betyder, at den er let at manøvrere.
![Sugekopperne er store, og dermed er de i stand til at fastholde en stor vægt. Winlet 1000 har et kompakte design, og er også i stand til at håndtere elementer på op til 300 kilogram på siden. Winlet 1000 er i stand til at håndtere elementer på op til 300 kilogram på siden, og det betyder, at den kan komme ind, hvor pladsen er trang.](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/05/99896_2_xl.jpg)
![Direktør Jesper Faurskov fortæller, at virksomheden har fire maskiningeniører, der udelukkende beskæftiger sig med udvikling.](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/05/99896_3_xl.jpg)
![ErgoMover har stor manøvredygtighed, for den drejer på begge aksler.](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/05/99896_4_xl.jpg)
![Betjeningen er let og foregår principielt lige som på en palletransportør.](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/05/99896_5_xl.jpg)