Boligsidens nye handelstal for december – og dermed hele 2025 – viser, at de danske ejendomsmæglere solgte 100.294 boliger i Danmark i 2025.
Det er det tredjehøjeste årsresultat, der er registreret i Boligsidens statistik, som går tilbage til 2011.
Kun rekordårene 2020 og 2021 overgår det aktuelle resultat, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden:
Skal bygge 150 almene boliger i ny københavnsk bydel
– 100.000 bolighandler i 2025 viser meget tydeligt hvor stor interesse, der var for boligkøb sidste år. Rigtig mange familier havde lyst til at købe ny bolig, og høj beskæftigelse samt gode økonomiske vilkår gjorde det muligt for mange at realisere drømmen. Det sendte efterspørgslen i vejret, hvilket drev priserne op og udbuddet ned.
København og Aarhus når ny rekord
De lidt mere end 100.000 bolighandler i 2025 er 17 % flere end i 2024, 29 % flere handler end i 2023 og 36 % flere end i 2022.
Omvendt ligger 2025-resultatet henholdsvis 11 % lavere end det samlede boligsalg i 2021 og 6 % lavere end salget i 2020.

– Kigger vi kun på huse og lejligheder er der tale om det næsthøjeste antal solgte boliger på årsbasis i Boligsidens statistik. Kun 2021 overgår 2025-udgaven af hus- og lejlighedssalget på landsplan.
Boligmangel skyldes aldrig mangel på boliger
Nogle steder i landet var der dog mere fart på bolighandlerne, end hvad landsgennemsnittet afslører. For godt nok placerede det generelle salg af lejligheder i 2025 sig på en andenplads i statistikken med i alt 21.297 solgte lejligheder.
Men ser man isoleret på de to største markeder, nemlig København og Aarhus kommuner, blev der begge steder sat ny rekord i salget.
En million på et år: Prisen på en lejlighed steg voldsomt sidste år
I Københavns Kommune endte ejendomsmæglerne med at sælge 7.403 ejerlejligheder i 2025, mens antallet i Aarhus Kommune var 2.558. Det er i København 22 % flere end i 2024, og i Aarhus er der sket en stigning i salget på 62 % sammenlignet med 2024.
– Det er vildt, at vi i landets to største byer ser ny rekord i salget begge steder, specielt når vi samtidig tager prisudvikling i 2025 i betragtning.
– Den gennemsnitlige københavnerlejlighed blev 1 million kroner dyrere i 2025, og i Aarhus så vi også en prisstigning på 10 %. Alligevel var der så meget run på handlerne. Det viser, at denne del af boligmarkedet virkelig var et kapitel for sig i 2025, siger Birgit Daetz.
Forventer øget konkurrence på boligmarkedet i 2026
Der er samtidig også nået ny årsrekord i salget af ejerlejligheder i flere af omegnskommunerne til København.
Det gælder i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Kommune.
Stigning i alle landsdele
Salget af huse var i fremgang i størstedelen af landet i 2025.
Samlet blev der solgt 59.956 villaer og rækkehuse, hvilket er det næsthøjeste årsresultat i Boligsidens statistik.
– Interessen for huskøb var bredt gældende over langt det meste af landet i 2025. Når vi sammenlignet med 2024, skete der en stigning i salget i alle landsdele. Størst var fremgangen i Østjylland, men i langt de fleste landsdele blev antallet af hushandler i 2025 øget med minimum 10 %, siger Birgit Daetz.
