Varmepumpe-producent ansætter ny salgschef

Jens Bredning er tiltrådt som salgschef for Daikin Danmark.
Jens Bredning
Jens Bredning har en baggrund bl.a. som direktør for Bosch Home Comfort. Foto: Daikin.

Daikin Danmark, der er en del af en af Europas førende producenter af indeklimaløsninger, har ansat ny salgschef.

Valget er faldet på Jens Bredning, som har en baggrund bl.a. som direktør for Bosch Home Comfort.

– Daikin er en virksomhed, jeg længe har beundret – en global markedsleder inden for HVAC (Heat, Ventilation, and Air Conditioning, red.) med et stærkt fokus på innovation, bæredygtighed og kvalitet, siger Jens Bredning og fortsætter:

– Min ambition er at bygge videre på Daikins stærke fundament i Norden, i tæt samarbejde med vores kunder, nye som eksisterende. Det handler om at skabe langsigtet værdi og løsninger, der imødekommer både kundernes behov og bidrager til samfundets grønne omstilling.

Læs også

Et år efter dansk opkøb: Her forventer varmepumpe-producent øget vækst

Daikin Danmarks adm. direktør, Robert Kagabo, lægger vægt på Jens Brednings erfaring og kommercielle profil:

– Vi er utrolig glade for at byde Jens Bredning velkommen til Daikin Danmark. Hans omfattende brancheerfaring og stærke kommercielle profil styrker vores team betydeligt. Jens er den ideelle leder til at drive vores salgsorganisation fremad og understøtte vores fortsatte vækstambitioner på det danske marked, siger Robert Kagabo.

Relateret indhold