Varmeforbruget i nye huse er reduceret efter skrappere krav

Nye analyser viser, at huse opført efter nyere bygningsreglementer beviseligt har lavere varmeforbrug.
Nye analyser viser én gang for alle, at nyere huse også har det laveste varmeforbrug. Foto: Colourbox.
Nye analyser viser én gang for alle, at nyere huse også har det laveste varmeforbrug. Foto: Colourbox.

To nye analyser foretaget af henholdsvis Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Aarhus Universitet viser, at det gennemsnitlige varmeforbrug er faldet markant i huse opført i 2011 sammenlignet med huse opført i 2006. Årsagen til faldet skyldes ifølge SBi en stramning af energikravene til nye huse.

Forskere har i begge analyser undersøgt det reelle varmeforbrug i flere tusinde parcelhuse, og det konkluderes, at varmeforbruget er faldet i nyere huse. Dermed modbevises SBi’s tal fra 2016, der ellers viste, at forbruget af varme stort set var det samme i standard- og lavenergihuse. Problemet med sidste års undersøgelse var dog, at tallene stammede fra en undersøgelse, der på daværende tidspunkt ikke var endeligt valid, fordi der var uklarheder om energiklassen på de huse, der indgik i analysen.

Manglende validitet

I bygningsreglementerne fra 2010 og 2015 blev der indført stramninger af det system, som bruges til at energimærke bygninger i Danmark. Det betyder, at huse, som er opført med 2006-standarden, bliver tildelt energimærke B, mens bygninger som er opført efter standarden i 2010 tildeles en A2010 mærkning.

Undersøgelsen fra sidste år omfattede 1.241 A-mærkede huse, men i den gruppe var kun 382 af husene opført efter 2008. Dermed var de resterende huse – efter de nye regler – ikke berettiget til energimærke A, og dermed var sammenligningen af A- og B-mærkede huse ikke valid.

I den nye analyse fra SBi har forskere sammenlignet det teoretisk beregnede varmeforbrug med det reelle forbrug i alle de energimærkede parcelhuse. Konklusionen af analysen er, at varmeforbruget i nye A2010-huse er 31,6 procent lavere end energiforbruget i gruppen af B-mærkede huse. Dermed modbevises de tal, som SBi kom med i forbindelse med sidste års analyse.

Målet ikke nået

Professor Kirsten Gram-Hanssen fra SBi, der sidste år var ude med en kritik af stramningerne af energimærkningerne, som hun dengang mente ikke gav de ønskede resultater, har i dag måttet medgive, at stramningerne nok alligevel har virket, men at målet stadig ikke er nået:

– Jeg siger ikke, at det ikke har virket at stille krav til energirammen. Men det har ikke bragt os helt ned på det niveau, som energirammen foreskriver. Det er på sin vis forventeligt, for energirammen er ikke beregnet til at kunne forudsige det reelle forbrug, men det er alligevel et problem, fordi nogle bygherrer forventer, at forbruget er tæt på energirammen, og nogle vil måske bruge energirammen som udgangspunkt for energiplanlægning, og så er det et problem, når det beregnede forbrug ikke svarer til det virkelige, siger Kirsten Gram-Hanssen til Ingeniøren.

Relateret indhold