Den 26. oktober var det præcis 75 år siden, at det første offentlige elværk blev indviet i Grønland. Dermed blev landets offentlige forsyning etableret i 1949 i Nuuk. Siden da er der løbet megen brændstof gennem Nukissiorfiits generatorer og nu også vand gennem vandkraftværkernes turbiner. Det landsdækkende energiselskab Nukissiorfiit har således i dag en energiforsyning, der dækker hele landet, hvoraf størstedelen kommer fra vedvarende energi via vandkraft.
Nukissiorfiit forsyner 17 byer og cirka 55 bygder. Udfordringen ved at drive energiselskab i et land som Grønland er imidlertid, at bortset fra Qaqortoq og Narsaq i Sydgrønland, der er forbundet til samme vandkraftværk, er der tale om det, man kalder for ø-drift, altså drift af isolerede enheder. Nukissiorfiit hører under Selvstyret og har forsyningspligt, når det gælder el og vand, men man leverer desuden varme en del af stederne, enten i via overskudsvarme fra kraftvarmeværker eller via el- og vandkraft.
Samarbejde på tværs af sektorer
Ud over ø-driften udgør landets infrastruktur naturligvis også en udfordring, idet alt materiel skal leveres enten med skib, fly eller helikopter, og desuden er der tale om et land med en geografi, hvor skovl og spade ofte skal suppleres med dynamit, når der skal graves ud til nye linjeføringer. I en tid, hvor det grønlandske samfund udvikler sig hastigt, giver det derfor god mening med sektorsamarbejde med andre aktører, f.eks. teleselskabet Tusass.
– Alt andet lige er der megen fornuft i at samarbejde. Det gør vi blandt andet i forbindelse med den udbygning af elnettet, vi har gang i netop nu i Nuuk. Blandt andet i forbindelse med, at Tusass får udrullet fibernet, når der alligevel skal graves op, fortæller projektleder Kasper Lunddal Simonsen. På trods af de mange udfordringer er den offentlige forsyning imidlertid blevet udbygget med imponerende hastighed i Grønland.
Går nu fra olie til vandkraft
Efter det første offentlige elværk i Nuuk blev taget i brug i 1949, blev der det efterfølgende år indviet elværker i Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut, og året efter i 1951 også i Paamiut og Maniitsoq. Allerede fra start blev der tænkt i forsyningssikkerhed, hvor man planlagde at opføre nød-elværker i byerne. Det blev dog først en realitet i 1979, og fem år senere var alle byer forsynet med et nød-elværk, som kunne tages i brug i tilfælde af nedbrud på hovedværket.
I forbindelse med oliekrisen i 70’erne begyndte overvejelserne om at etablere vandkraftværker i landet som alternativ forsyningskilde til olie. I 1990 begyndte så arbejdet med at bygge landets første og største vandkraftværk, Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjordsværket), som forsyner Nuuk, og over de næste 20 år blev der bygget fire vandkraftværker, så Nukissiorfiit i dag har fem vandkraftværker, der forsyner seks byer.
Der er stadig masser af uudnyttet vandkraft til rådighed i Grønland, og Nukissiorfiit arbejder bestandig på at udbygge samt forbedre udnyttelsen med henblik på at sikre et højtydende og driftssikkert elnet. Foto: Nukissiorfiit
Egen energi til strøm og varme
– Vandkraft er helt klart vores styrke, idet 70 % af den energi, vi sælger, kommer fra vandkraft. I takt med samfundets udvikling oplever vi også i Grønland en kraftig stigende efterspørgsel på el, så derfor arbejder vi løbende på at udbygge og opgradere vores vandkraftværker. Det er en nødvendighed både på grunde af det stigende forbrug, og fordi vi ligeledes er gået kraftigt ind i at producere varme baseret på elektricitet, forklarer projektchef Ole Ziemer.
Opførelsen af vandkraftværkerne har betydet, at man i Grønland kan producere sin egen energi til forsyning af strøm og varme, og vandkraftenergi har siden da vist sig at være den vigtigste energikilde i landet. Der er derfor også planer om at udbygge vandkraften i Grønland. Der er politisk vedtaget en anlægslov vedrørende udvidelse af det eksisterede vandkraftværk i Nuuk samt etablering af et nyt vandkraftværk til forsyning af Aasiaat og Qasigiannguit. Den forventede udvidelse af det oprindelige vandkraftværk i Nuuk vil blandt andet betyde bedre muligheder for at servicere indbyggerne, når det gælder varme.
Er klar til en eldreven fremtid
– Det er blandt andet også derfor vi forstærker elnettet i Nuuk, fordi en gennemsnitshusholdning bruger cirka tre gange så megen varmeenergi som el energi til f.eks. belysning, uddyber Kasper Lunddal Simonsen. Han føjer den interessante krølle på historien, at så vil man også være beredt til en fremtid med langt højere grad af elektrificering, blandt andet gennem øget brug af elbiler og især ved at kunne opvarme husene ved hjælp af grøn strøm i stedet for olie.
I Nukissiorfiit vil man fremadrettet fortsætte med at arbejde for en effektiv forsyning ved brug af vedvarende energikilder overalt, hvor det er muligt. Det gør man blandt andet ved at styrke elnettet, ikke kun i Nuuk, men også i flere andre byer, gennemføre flere elektrificeringsprojekter i vandkraftbyerne samt opførelse af pilotprojekter med brug af vind- og solenergi.
Løbende service og vedligehold
– Vi skal jo hele tiden være klar over, at den service, vi leverer er kritisk. Derfor sørger vi også løbende for at servicere og vedligeholde vores backupanlæg, som vi blandt andet er i gang med nu i Sisimiut, hvor vi har et vandkraftværk. Her er motoren på backupværket imidlertid teknisk forældet så den skal udskiftes. Hvis en transmissionslinje f.eks. går ned midt om vinteren, og backupværket ikke virker, kan det blive en katastrofe, der i sidste ende kan betyde evakuering af en hel by, slutter Ole Ziemer.
Mange projekter er i gang lige nu
Især i et land som Grønland med de vejr- og klimaforhold, der gælder her, er det essentielt at være på forkant med udviklingen af infrastrukturen med henblik på uden afbrydelser at kunne levere den varme, el og vand, der er brug for. I Uummannaq er man således i gang med at planlægge byggeriet af et helt nyt elværk, og i Aasiaat er man ved at skifte en stor generator på et andet elværk. Men man har ikke blot øje på forsyningssikkerheden.
Miljøfaktoren spiller også en stadig større rolle. I Tasiilaq på østkysten er man således i gang med et projekt, hvor man vil udbygge et eksisterende vandkraftværk. Lige nu passer kapaciteten til strømforbruget i byen, men man vil også gerne begynde at levere varme. Vandkraftværket drives af vandet fra en højere beliggende sø, men ved at forlænge rørføringen op mod søen og anlægge en ny kraftstation, skønner man at kunne få ekstra kraft til varmeforsyning.
Beregninger viser, at det vil kunne spare op mod 200.000 liter fossilt brændstof om året, og projektet vil således være en stor gevinst for klimaet, idet opvarmning vil kunne ske med grøn strøm i stedet for med generator. Projektet er i udbud, og man håber på at kunne starte byggeriet i 2025.
