Nye norske krav
- Med et nyt byggecirkulære, der indfører passivhuskrav til energiforbrug og forurening i norsk nybyggeri, følger den norske stat nu i kølvandet på Oslo Kommune, der – ikke mindst inspireret af byens første børneinstitution opført efter passivhuskonceptet af Bjerg Arkitektur A/S – sidste år indførte krav om, at alle nye, kommunale Oslo-byggerier fremover skal leve op til passivhuskrav.
- Bjerg Arkitektur har siden vundet to andre Oslo-institutioner, der opføres i passivhusstandard.
Norge har indført skrappe krav til alle nybyggede boliger, så de nu skal leve op til det niveau, der kendes fra passivhuse.
– Det er lidt pudsigt. For ikke særlig længe siden tog nordmænd til Danmark for at lære om bæredygtigt byggeri, og det vakte ganske stor opmærksomhed, da vi i 2013 kunne slå dørene op til landets første passivhus-institution i Oslo. I dag er det modsat. Vi har i slutningen af 2015 påbegyndt byggeriet af Oslos tredje store integrerede børneinstitution, der er opført efter det passivhuskoncept, som Norge har indført med et nyt bæredygtigt bygningscirkulære. Det reducerer energiforbrug og forurening i alle nybyggede boliger til passivhusniveau. Så nu valfarter danskere til Norge for at lære om udvikling af bæredygtige byggerier, siger arkitekt Søren Riis Dietz fra Dansk Passivhus Center og partner hos Bjerg Arkitektur i en pressemeddelelse.
For ikke særlig længe siden tog nordmænd til Danmark for at lære om bæredygtigt byggeri. I dag er det modsat.
Søren Riis Dietz Centerleder, Dansk Passivhus Center
Store besparelser
Søren Riis Dietz fortæller, at de norske boliger, der i dag står for omkring fyrre procent af landets samlede energiforbrug, med de nye krav på passivhusniveau forventes at kunne reducere energiforbruget med 1TWh om året, svarende til forbruget i 50.000 husholdninger.
– De nye krav, der med en indfasningstid på et år får virkning fra årsskiftet, løfter energieffektiviteten i norsk nybyggeri med op til 50 procent og placerer Norge i den absolutte verdenselite, når det kommer til energieffektivt byggeri, siger Søren Riis Dietz.
Søren Dietz har arbejdet med udvikling af passivhuskonceptet gennem mere end 30 år, og han pointerer, at redskaberne til at imødekomme de nye norske krav er relativt enkle og baseret på kendte og holdbare bæredygtige løsninger.
Kendte løsninger
– Det handler om øget tæthed i konstruktionen, mere isolering i gulve, lofter og vægge, klog udnyttelse af solar passivvarme fra energieffektive vinduer samt udnyttelse af mere effektive og behovsstyrede tekniske installationer, hvortil kommer et forbud mod at installere fossil energi i nye bygninger. Det er således i vidt omfang et spørgsmål om at udnytte eksisterende viden og velkendte løsninger med dokumenteret bæredygtig effekt på både energiforbrug og forurening, siger han og næver et par konkrete eksempler på passivhuseffekten i både nybyggeri og ved renovering:
– I boligbebyggelsen Gadehavegård har vi indenfor rammebeløbet til socialt boligbyggeri energirenoveret en toetages boligblok til passivhusstandard for Domea og opnået energibesparelser i størrelsesordenen 85 procent, og opfølgende målinger af passivhusboliger opført i 2012 for Domea i Aabybro og Skive viser, at energiforbruget i boligerne ligger henholdsvis 60 og 50 procent lavere end landsgennemsnittet for lavenergiboliger.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';