Nedsmeltning: Energinet giver indblik i de store elnet-problemer

Det statsejede energiselskab efterspørger planer for, hvordan det danske el-samfund skal kunne huse datacentre, power to x-anlæg og kæmpe batterier.
Elmaster over en mark.
”Som samfund bliver vi nødt til at have en samtale om, hvilken strøm og grøn strøm der haster mest, samtidig med at vi naturligvis har fuld fart på udbygningen og forsøger at presse mest muligt gennem det eksisterende elnet,” siger Thomas Egebo fra Energinet. Foto: Gettyimages.

Danmarks elnet kan per dags data transportere 7 GW rundt til huse, fabrikker og fra vindmøller. Et maks. niveau, der er rekordhøjt.  

Flere dage i 2026 har elnettet dog allerede nået det niveau og været maksimalt presset.

Behovet for at få elnettet udbygget er derfor stort. Især med udsigten til flere datacentre, power to x-anlæg og kæmpe batterier, der kommer til at suge store mængde strøm i fremtiden. Og med udsigt til øget produktion af strøm fra vindmølle- og solcelleparker.  

– Efterspørgslen er enorm og vokser meget hurtigere end udbuddet kan følge med, siger Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet.

Læs også

Energinet-krise mærkes på markedet: Virksomheder kan ikke få leveret strøm

Alene i 2025 fik Energinet ansøgninger for 20,2 GW elforbrug og 8,2 elproduktion. Altså en tredobling af de watt, som elnettet lige nu har arbejdet sig op på at kunne præstere.

Samlet set har Energinet ansøgninger for hele 60 GW.

I Energinet peger de især på, at datacentre, batterianlæg og power to x-anlæg øger efterspørgslen.

De tre grupper står til sammen for 80 % af efterspørgslen. Og det er dem, der suger kræfterne ud af energiselskabet, ifølge Energinet.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at udbygge elnettet så markant og hurtigt som muligt. Og vi forsøger at vride hver eneste megawatt, vi kan, ud af det eksisterende elnet, siger Thomas Egebo.

Men de kan ikke følge med udviklingen. Derfor efterspørger de planer for blandt andet de kommende datacentre, der kan gøre det realistiske at få dem ført ud i livet.

Læs også

Trods nedtur: Behovet for ingeniører er højt – særligt de danske

Kæmpe ansøgninger vælter butikken

Hver tredje dag sidste år modtag Energinet en ansøgning til et stort energiprojekt, der havde planer om at blive tilsluttet elnettet.

Projekterne er så store, at det svarer til, at eltransmissionsnettet skal tilføje en by på størrelse med Kolding, Herning eller Aalborg. Hver tredje dag. Nogle projekter svarer til hele Storkøbenhavn.

– Det tager ofte længere tid at udbygge elnettet med kilometer lange elforbindelser og nye store højspændingsstationer, end det tager at opstille rækker af solpaneler på en mark, eller omstille industri fra fossile brændsler til grøn el, siger Thomas Egebo og fortsætter:

Læs også

Danmark kan vinde stort på datacenterboomet – men vi skal huske nuancerne

– Det er godt, at der er gang i den grønne omstilling og elektrificering, men elnettet halter i forvejen bagefter, og elnettet er allerede flere steder en knap ressource for nye projekter, der gerne vil tilsluttes.

Energinet efterspørger derfor mulighed for at ”udbygge elnettet på en balanceret måde”, så de danske husholdninger ikke lider overlast.

Det er uklart for Energinet, hvor mange af projekter der rent faktisk ender med at blive til noget, men de skal tage dem seriøst, og det overopheder butikken.

– Som samfund bliver vi nødt til at have en samtale om, hvilken strøm og grøn strøm der haster mest, samtidig med at vi naturligvis har fuld fart på udbygningen og forsøger at presse mest muligt gennem det eksisterende elnet, slutter Thomas Egebo.

Relateret indhold