CO2-fangst og -lagring er en essentiel del af Danmark klimastrategi for at nå 2030-målet.
Teknologien har også stor betydning for bygge- og anlægsbranchen, hvor milliarder skal bruges til at bygge specielle skorstene på alt fra forbrændingsanlæg til industrivirksomheder. For ikke at nævne anlæg, der skal bygges enten på land eller off shore til CO2’en.
Derfor er det hverken en positiv nyhed for industrien eller regeringens klimamål, at CCS-puljen vakler på grænsen af kollaps.
– Jeg tænker, at der bliver bidt negle inde på ministeriets kontorer, siger Philip Fosbøl, Professor på DTU og en af landets førende forskere indenfor CCS.
Puljen indeholder svimlende 29 milliarder, som ti selskaber kunne søge om.
Grønne energiplaner i voldsom modvind: Fem projekter droppes eller lægges på is
Selskaberne rækker over Aalborg Portland og Ørsted samt kommunale affaldssorteringsselskaber. Samlet skulle de fange og lagre hele 2,3 millioner ton CO2 om året over 16 år.
Men i dag er der kun Aalborg Portland tilbage, der maks. kan stå for omkring 1,4 million ton om året.
Det regnestykke får klimaplanen til at hænge i et tynd tråd, ifølge Philip Fosbøl:
– I klimaplanen havde man en buffer på lidt over en million ton CO2. Man var rimelig godt dækket. Ministeriet havde regnet med at få 2,3 millioner ton dækket med CCS. Nu ved man, at det maksimale er omkring 1,4 million, siger han og fortsætter:
– Det betyder, at bufferen nu er næsten væk, og ingen anden klimapolitik må gå galt frem mod 2030 – hvis Aalborg Portland overhovedet kommer med deres bud.
Ansøgningsrunden lukker den 27. januar.
For store risici skræmte selskaberne
Philip Fosbøl udlægger kritikken fra de ni virksomheder meget enkelt: Der er for mange risici og for få penge til rådighed.
– Vilkårene har været helt skæve i forhold til, hvad der har været realistisk. Ministeriet har fastsat, at CO2-fangst kan gøres til en bestemt pris. Men det en urealistisk lav pris, siger professoren.
Milliardstor pengepulje til CO2-fangst rykkes igen – virksomhederne falder fra
Der er mange tal i spil, men den højeste støtte som visse virksomheder har arbejdet med, er på ca. 1.400 kroner per ton CO2.
Hver gang en af selskaberne havde fanget og lagret et ton, kunne de altså hente 1.400 kroner groft sagt. Aalborg Portland står til at kunne få maksimum 1000 kroner for at fjerne et ton CO2.
På sigt er den pris måske ikke urealistisk, mener Philip Fosbøl. Men teknologien er på et spædt stadie, og ingen af de ti virksomheder har før prøvet at fange og lagre CO2 i den skala.
29 milliarder er ikke nok
Pengepuljen på 29 milliarder kroner lyder og er et svimlende højt beløb. Så hvordan kan det stadig være uattraktivt for virksomheder, når puljen er så stor?
– Prøv at forestille dig et selskab som Energnist. De sørger for at fjerne affald og producere varme. Nu skulle de så begynde at fjerne CO2, men uden egentlig at vide, hvordan man gør det, siger Philip Fosbøl og fortsætter:
– De skal have bygget anlæg. De skal etablere infrastruktur. De skal kunne transportere CO2. Så skal de have en aftale for at kunne lagre CO2’en permanent. Alle de delelementer skal lykkes, inden de begynder at få penge.
Atomkraft er ikke længere en utænkelig energikilde i Danmark, men er byggeriet klar?
Derudover kommer de usikkerheder, der altid er med store anlægsprojekter, hvor for eksempel internationale spændinger kan skade forsyningskæder.
De mange ubekendte var en alt for stor mundfuld for de ni selskaber, udlægger han det.
Fjernvarme Fyns direktør har kaldt det en ”en postgang for tidligt” at forpligte sig til 20-årige kontrakter under de nuværende betingelser, ifølge CSR.
CO2-fangst er en samfundspligt
Philip Fosbøl hævder ikke at have en ny, bedre og skudsikker plan for CCS, som ministeriet skal sætte ind i stedet for den nuværende pulje.
Han mener, at der skal gøres op med den forestilling, der ligger bag ministeriets pengepulje.
Potentielt CO2-lager 50 kilometer ud fra Thyborøn
Det er for tidligt at kigge på CO2-fangst, som noget der skal fungere på kommercielle vilkår.
– Problemet med klima og CO2 er, at det er skrald. Det er dyrt affald, man vil tjene penge på. Bare det at tænke på det, koster penge – helt op mod 200 millioner kroner for nogle af selskaberne, der overvejede at ansøge, siger Philip Fosbøl og forsætter:
– Det vil sige filosofien omkring klima og CO2 skal ændres. Man skal tænke på det, som man gør med affaldshåndtering. Det er ikke en guldgrube.
Det kommer måske aldrig til at være en god forretning. Men ligesom vandrensningsanlæg eller affaldshåndtering, er det en vigtig samfundsopgave, som skal udføres, mener han.
Aftale: Bygger nyt anlæg til 500.000 tons CO2-fangst om året
Konkret kunne man i udspillet fra ministeriet havde sagt, at staten sørger for visse dele af CO2-fangsten eller -lagringen, og givet resten ud til selskaberne.
– Man kunne have sagt: Vi bygger infrastrukturen. Vi sørger for at lægge rør eller for udbygge anlæg til lagring, siger han.
Dermed kunne risikoen for virksomhederne sænkes og samfundsopgaven stadig udføres, i stedet for nu at kollapse.
– Det er ikke et guldæg. Det er en samfundsopgave. Med tiden kan der måske komme et kommercielt aspekt, men lige nu kan det ikke løbe rundt på de vilkår.
