Havvindmølleprojekter er lagt på is i USA under Donald Trump, men blevet hot topic politisk i Europa.
Udover at ti europæiske lande vil lave 100 gigawatt vindmøller i Nordsøen, skal Østersøen også være en grøn energi-hub.
Et tydeligt eksempel på det er Energiø Bornholm, hvor solskinsøen kan se frem til en havvindmøllepark på tre gigawatt – svarende til flere millioner husstande og virksomheder energiforbrug.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet mener dermed, at Bornholm bliver verdens første energiø og kalder det en milepæl, at aftalen er lavet med den tyske stat som investor.
Ti lande vil bygge 100 gigawatt vindmøller i Nordsøen
– Aftalen med Tyskland om Energiø Bornholm er en stor milepæl og et vigtigt resultat for Europa. I en tid med store geopolitiske forandringer står vi side om side med Tyskland og styrker vores forbundethed på tværs af landegrænser i mere end en forstand, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard og fortsætter:

– Det er vigtigt skridt i retning af et energiuafhængigt Europa med lavere energipriser, som er en hjørnesten for den europæiske industris konkurrencedygtighed.
Ministeren vil indkalde folketingets partier, så der kan laves en konkret aftale om projektet.
Som det lyder lige nu, er Danmark og Tyskland blevet enige om at dele udgifterne til projektet, ligesom de vil dele den grønne strøm, der kommer ud af projektet.
Bornholms og Østersøens potentiale
Prisen for havvindmølleprojektet er endnu uvist.
Det er derimod sikkert, at Europa-kommissionen vil give 4,6 milliarder til at støtte Enerigø Bornholm. Ikke til havvindprojektet direkte, men til at gøre Bornholm til en elektrisk motorvej.
Bornholms centrale placering i Østersøen gør den egnet til at forbinde lande med elkabler, hvad en ny rapport fra otte transmissionsselskaber i Østersølandene også peger på.
– Nogle lande tilbyder dog knudepunkter, der kan fungere som fremtidige hybride knudepunkter, hvor den danske ø Bornholm fremstår som et centralt forbindelsespunkt for Danmark, Sverige og Tyskland, skriver partner i rapporten.
Udskyder fristen for milliardpulje til CO2-fangst – for tredje gang
De finder desuden et stort uforløst potentiale for alle Østersølandene og havvindprojekter i Østersøen.
– Basisanalysen indikerer, at Østersøregionen kan udvide havvindkapaciteten med op til 50 GW frem mod 2040 oven i 2030-niveauerne, med den største vækst i Polen, Finland og Sverige, skriver de.
Udover Danmark er det alle lande med kyst til Østersøen – foruden Rusland: Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Litauen og Tyskland.
