I Danmark bruges solenergi på to måder: Solfangere, der bruges til at opvarme bygninger og til at producere fjernvarme, og solceller, der bliver brugt til at producere el.
Og selvom vindmøller i 2022 leverede langt mere af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm (56 %), mens solcellerne leverede 6 %, så er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år:
I 2012 kom kun 0,4 % af vores strømproduktion fra solceller.
Det viser tal fra Energistyrelsen og Plandata, som Danmarks Statistik har lavet en opgørelser over.
Læs også: Solceller og varmepumper omdanner håndværkerby til lavenergicamp
Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time.
– I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug, siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
75 store anlæg
Ifølge opgørelsen er den største kapacitet til at omdanne sol til energi i Aabenraa Kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner.
Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark.
Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller.
Og de fylder i landskabet: Et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer.
I Danmark er der i alt 75 store anlæg, der defineres som anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen:
– Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller, siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
113.000 små anlæg – flest i Jylland
Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg, og de står for henholdsvis ca. 20 %, ca. 10 % og ca. 70 %.
Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen – kW er en tusindedel mindre end en MW, hvilket svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 m2 med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage.
De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen.
Læs også: 90 pct. billigere: Solceller på facaden er blevet en god forretning
Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland.
Med 4.100 anlæg var der antalsmæssigt flest små anlæg i Aarhus Kommune, og de 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Den 16. kommune på listen er Næstved.
Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn.
Ø-kommuner med flest anlæg pr. bolig
Ser man derimod på andelen af solcelleanlæg pr. bolig, så topper Fanø, Læsø, Ærø og Samsø her:
Samlet for disse ø-kommuner er det mere end hver tredje bolig, der har et solcelleanlæg.
Også Langeland, som er en ø-kommune, har en høj andel af boliger med et solcelleanlæg.
Relativt færrest solceller er der i Københavns Kommune, hvor der kun er 0,05 % anlæg pr. bolig.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';