3F’s grønne tænketank har i deres rapport ‘Grøn Omstilling’ 32 anbefalinger til, hvordan Danmark kan indrette de bedste rammebetingelser for vækst og jobskabelse i de grønne sektorer inden for vindteknologi, bioøkonomi, energirenovering og fjernvarme.
Rapportens konklusion lyder på op til 55.000 grønne jobs frem til 2020. Ved at bryde op med silotankegangen udnyttes potentialet for vækst i de grønne sektorer bedst. Dette kom også til udtryk i vicedirektør hos Dansk Energi Anders Stouges præsentation af anbefalingerne på vindområdet:
Den grønne positivliste er ganske omfattende og indeholder mange fornuftige arbejder med både selve huset og dets installationer.
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius Dansk Byggeri
– Vi skal udnytte potentialet for landvind i Danmark og gå i spidsen for en fælles strategi for havvind med vores nabolande. Men vi skal også bygge bro mellem el- og varmesektoren og blive bedre til at bruge vores grønne strøm. Eksempelvis i varmepumper og elbiler.
Energirenoveringer
Anbefalingerne til energirenoveringer i rapporten lyder blandt andet på en mere grøn BoligJobordning, hvilket det efterfølgende er lykkedes at skaffe flertal for i Folketinget. Ordningen har fået en god modtagelse af blandt andre Dansk Byggeri.
– Den grønne positivliste er ganske omfattende og indeholder mange fornuftige arbejder med både selve huset og dets installationer, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Han glæder sig ligeledes over, at der nu ikke er tvivl om, hvad BoligJobordningen kan bruges til efter nytår.
Prøv benchmarking
Yderligere vil det skabe jobs at finde en løsning på ejer-lejer-paradokset således, at begge parter har incitament til at energirenovere. Det kunne blandt andet hjælpes på vej af en ordning med gratis og uvildig energikonsulent-rådgivning til boligejere støttet af modeller, der garanterer energibesparelser på store energirenoveringsprojekter, lyder anbefalingen i rapporten.
Afslutningsvis anbefales det kommuner, hvis bygninger vurderes at have et større efterslæb vedrørende energirenovering, at kortlægge deres energiforbrug og benchmarke sig i forhold til andre kommuner.