Frem mod 2050 forventer Energistyrelsen, at det samlede danske elforbrug seksdobles ift. 2023.
Men ifølge rapporten ‘State of The Nation’, der hver fjerde år udgives af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), kan den grønne elproduktion ikke følge med det samlede forbrug, og som tingene ser ud nu, kommer den heller ikke til det fremover.
Læs også: Rådgiver vil gøre vulkanø til grønt energiknudepunkt
Årsagen til den store afstand mellem udbud og efterspørgsel af grøn strøm skyldes ifølge FRI en manglende overordnet strategisk ramme for udbygningen af den grønne elproduktion samt massive investeringer på tværs af energisektoren til løsninger af energilagring, heriblandt PtX-anlæg og VE (vedvarende energi).
Brancheforeningen vurderer, at der skal investeres et trecifret milliardbeløb i den danske energisektor inden 2026 for at sikre, at Danmark kan producere den el og varme, som det forudsiges, at samfundet vil forbruge over de næste årtier – og at begge dele kan leveres til der, hvor det skal bruges:
– Fakta er, at vores energiinfrastruktur ikke længere er tilstrækkelig til at dække vores energibehov. Det kan lyde paradoksalt, når Danmark har et af Europas mest stabile elnet, men det er simpelthen ikke udtænkt eller konstrueret til at håndtere, at vi alle skal kunne lade en elbil, og at en stor del af vores opvarmning sker via varmepumper, siger adm. direktør i FRI, Henrik Garver.
Direktøren fortæller videre, at grunden til, at Danmark kun kører rundt, fordi vi underbygger vores egen elproduktion med sort strøm købt i udlandet, hvilket ikke er langtidsholdbart – hverken økonomisk, bæredygtigt eller sikkerhedsmæssigt.:
– Der er behov for enorme investeringer og en nytænkning af, hvordan vi skaber en energisektor, der passer til det grønne samfund, vi ønsker. Vi mangler en overordnet, integreret og national energistrategi.
Grønne ambitioner spænde ben for sig selv
Rapporten viser, at det – paradoksalt – er Danmarks grønne ambitioner, der står til at spænde ben for effekten i samfundet på selv samme område:
Politiske beslutninger om udfasningen af russisk gas og danske kulkraftværker, hurtig udvidelse af fjernvarme og udbygning af vedvarende energikilder som havvindmøller og solcelleparker medvirker samlet til, at den danske energiinfrastruktur er under pres, lyder det.
Og i takt med at de politiske ambitioner er blevet større, er investeringerne til det system, der skal levere og flytte energien, ikke fulgt med.
Læs også: Bank udvider energi-lån: “Afgørende for grøn omstilling”
Henrik Garver påpeger, at der endnu ikke er tilstrækkelige løsninger til effektivt at gemme energien, som sol og vind kan producere, og når vejrforholdene ikke er gunstige, har Danmark i lange perioder derfor ikke strøm nok til at dække det samlede behov fra virksomheder og private i peak-perioder:
– Det betyder, at vi importerer gradvist mere energi fra udlandet – især fra kul og gas. Energiformer som Danmark arbejder aktivt på at udfase herhjemme. Resultatet er, at den strøm, der kommer ud af din stikkontakt, er blevet sortere og sortere de senere år. Det er helt modsat ambitionerne.
Det går alt for langsomt med PtX og CO2-lagring
Ifølge direktøren er den teknologiske modning inden for f.eks. PtX og CO2-lagring, der på sigt kan løse en del af energiudfordringerne, alt for langsom ift. de allerede i dag eksisterende behov:
– Der bliver brug for meget store PtX-anlæg som et led i Danmarks energisystem fremover – f.eks. til fremstilling af E-fuel. Når disse anlæg er i drift, vil de bidrage med betydelige mængder overskudsvarme, og hvis de placeres korrekt ift. den krævede energiinfrastruktur, kan de udnyttes til f.eks. fjernvarme. Desværre findes der ikke en national strategi for placering af PtX-anlæg i dag, og det er til trods for, at flere kommuner er i fuld gang med lokale PtX-anlægprojekter.
– I værste fald risikerer Danmark at miste en betydelig mængde overskudsvarme fra PtX-anlæg, der ellers ville styrke vores fjernevarmesystem og kunne være med til at løse den samlede udfordring med forsyningen – og samtidig komme forbrugerne til gode gennem lavere priser.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';