Byggebranchen promoverer energieffektivisering af boliger med, at det ikke kun giver varmebesparelser, men også bedre komfort. Netop den bedre komfort kan imidlertid være en af årsagerne til, at vi faktisk ikke realiserer de varmebesparelser, som man skulle forvente i takt med, at byggeriet bliver stadig mere energieffektivt. Og det kan ifølge Statens Byggeforskningsinstitut være en bombe under de politisk fastlagte klimamål, fordi det bliver svært at nå klimamålene uden en markant reduktion af energiforbruget til rumopvarmning, der tegner sig for over en tredjedel af det danske energiforbrug.
Professor Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har netop fremlagt en ny analyse med en række bud på årsagerne til, at der er markant forskel mellem det beregnede og det målte varmeforbrug i enfamiliehuse.
Jo mere energieffektivt vi bor, des mindre sparer vi på varmen.
Kirsten Gram-Hanssen Professor, SBi ved Aalborg Universitet København
Hun har sammen med forskerkollegaen Anders Rhiger Hansen påvist, at boliger med et godt energimærke bruger væsentligt mere varme, end man skulle forvente efter beregningerne. Og det omvendte gør sig gældende for boliger med et ringe energimærke, som bruger væsentligt mindre varme, end man skulle forvente.
Frådser med varmen
– Jo mere energieffektivt vi bor, des mindre sparer vi på varmen. Hvis man har købt et lavenergihus eller en energirenovering i forventning om, at det ikke bare er godt for varmeregningen, men også giver bedre komfort, så indretter man sin praksis efter det, siger Kirsten Gram-Hanssen i en pressemeddelelse.
Resultatet er, at en væsentlig del af den potentielle energibesparelse ved de stadig mere energieffektive boliger aldrig bliver realiseret, fordi beboerne ikke gør sig umage for at spare på varmen.
– Tankegangen er nok den, at det klarer teknikken jo, så nu kan vi godt skrue lidt mere op for varmen, siger Kirsten Gram-Hanssen.
Omvendte effekter
Lige modsat er tankegangen hos beboerne i de boliger, som er energimæssigt ineffektive og derfor dyre at varme op. Her bliver der sparet så meget på varmen, at boligerne bruger væsentligt mindre, end man skulle forvente.
Ved energirenoveringer forstærker disse to effekter hinanden – mange boliger har før renovering et lavere varmeforbrug, end man skulle forvente, og efter renovering får de et højere varmeforbrug, end man skulle forvente.
– Man kan jo ikke spare mere, end man bruger. Og hvis man hidtil har været meget tilbageholdende med at skrue op for varmen, vil den reelle varmebesparelse ved en energirenovering være beskeden. Til gengæld bliver det billigere at holde varmen, og det benytter beboerne sig så af ved typisk at skrue mere op, end det forventes i beregningerne, siger Kirsten Gram-Hanssen.
På en konference i Horsens 5. april diskuterer Kirsten Gram-Hanssen med en række andre danske og internationale forskere, embedsmænd og repræsentanter for byggebranchen, hvilke årsager der kan være til forskellen mellem det beregnede og det målte energiforbrug i bygninger, og hvilke overvejelser dette kan give anledning til, når det handler om fremtidens politik for energibesparelser i bygninger.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';