Buhl & Bønsøe A/S er specialiseret forhandler af måleudstyr inden for bl.a. temperatur-, fugt-, lufthastigheds-, og miljømåling, og virksomheden har et par nyheder med til den kommende VVs-messe, nemlig testo 300 røggasanalysator og testo 400 multiinstrument.
Den mest iøjnefaldende funktion på den nye testo 300 er det store Smart-Touch display, som ifølge leverandøren giver en utrolig intuitiv betjening.
Testo 300’s konstruktion er robust, hvilket gør den velegnet til brug i hårde miljøer. Strukturerede og tydelige menuer til alle applikationer i varmesystemer er lagret i testo 300. Dette gør følgende målinger muligt: Røggas, træk, målinger i hht. BlmSchV, CO, sodtal, differenstryk, differenstemperatur, tæthedstest eller O2 luftindtag.
Ny generation
Buhl & Bønsøe kommer også med en ny generation af måleteknologi til indeklimamålinger. testo 400 er et multiinstrument til lufthastigheds- og indeklimamålinger indenfor alle områder, og imponerer med smart teknologi, hurtige aflæsninger og praktiske anvendelsesmuligheder.
Den universelle testo 400 er ifølge leverandøren ikke bare smartere, hurtigere og bedre – den kan også kombineres med Testos udvalg af måleudstyr til indeklimamålinger.
Udover de to produktnyheder viser Buhl & Bønsøe også et udvalg af ultralydsmålere, termografikameraer og elektriske måleinstrumenter.