Et 15 mia. kr. dyrt brintrør skulle via Power to X-processer være klar til at sende danskproduceret brint mod bl.a. den store tyske industrisektor i 2028. Nu viser det statsligt ejede Energinets indledende undersøgelser, at første strækning fra den tyske grænse til Esbjerg tidligst kan stå færdig i 2031.
De følgende år færdiggøres de øvrige etaper med afslutning i forventeligt 2033.
Samme undersøgelser viser dog også, at der er stor interesse for en dansk brintinfrastruktur.
– Grøn brint er en af nøglerne til et mere klimaneutralt Europa – og nu går næste fase for et brintrør i Danmark i gang. Dialogen med både markedet og Tyskland viser, at der er stor interesse for projektet, og det er det, som Energinet skal bygge videre på, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Skelsættende statslig støtte
Han er – sammen med regeringen – fortsat meget positiv over for projektet.
– Så det lover godt med tilbagemeldingerne om de modne projekter. Vi er stadig klar til at lægge statslig medfinansiering på bordet, hvis branchen læner sig ind i projektet og binder sig på kapacitet i røret, siger ministeren.
Den udmelding betyder, at regeringen fortsat er villig til at give Energinet adgang til statslig medfinansiering til et fuldt eller tilskåret brintbackbone. Regeringens beslutning om at muliggøre finansieringen af brintrøret er skelsættende, lyder det fra Dansk Industri. Vicedirektør Troels Ranis siger:
– Det er på mange måder en stor dag for den danske industri og faktisk også for hele Europa. Vi kan placere Danmark helt centralt i brintforsyningen af Europa med de store havvindspotentialer i Nordsøen og nu koblingen til at afsætte strømmen i brintproduktion, der både kan lagre energien og omstille de sektorer, der ikke direkte kan elektrificeres. Regeringen og embedsværket fortjener anerkendelse for at lytte til industriens perspektiver, men vi er ikke helt i mål endnu.
Industrien skal forpligte sig til 44 %
For at give grønt lys til at bygge det 15 mia. kr. dyre brintrør har staten bedt industrien forpligte sig til 44 % af brugen af røret inden investeringen foretages. Modellen giver lidt panderynker hos Troels Ranis:
– Denne model er ikke enkel i sig selv, fordi investeringsrisikoen ikke alene hviler på det enkelte projekt, men også på de øvrige projekters realisering og opfyldelse af kravet om brug af brintrøret, som de kommercielle aktører skal forpligte sig til. Derfor er det nødvendigt at kigge hinanden dybt i øjnene og bryde modellen op i segmenter, hvor virksomhederne kan være med på deres respektive projekter, opfordrer han.
10.000 km tysk rørstrækning
Danmark er ikke alene om at forløse det store brintpotentiale. I Tyskland spiller man en lige så central rolle, da brintrøret på den anden side af grænsen, naturligt skal forbindes til de tyske industrikunder.
Tyskerne har allerede præsenteret en stor plan for deres brintinfrastruktur, hvor 10.000 km rørstrækning skal hhv. bygges og genanvendes. Derfor er dialogen mellem det danske og det tyske statsapparat helt central, hvor udmeldingen i første omgang gik på idriftsættelse i 2028 senest. Nu forventes det at hedde 2032, med mulighed for 2031.
– Vi har nu givet bolden op i Danmark og regner med at tyskerne returnerer i vanlig resolut stil. Derfor er vi også meget aktive i at støtte vores danske og tyske partnere i dialogen, så vi kan få lavet en aftale, der binder de to stater til at bygge den grænseoverskridende strækning hurtigst muligt, siger Troels Ranis.
