BMS-konferencen 2020
- Konferencen sætter bl.a. fokus på følgende:
- – Hvordan er det at leve og arbejde i intelligente bygninger?
- – Hvordan kommer vi fra vision til virkelighed?
- – Fremtiden ligger gemt i bygningens data. Predictive analytics er nøglen.
- – Hvordan predictive analytics forbedrer komfort, performance og sikkerhed.
- – Hvordan sikrer vi vores smarte bygninger mod cyber-kriminalitet.
- – Hvordan integration af HVAC, lysstyring og solafskærmning forbedrer indeklimaet og øger produktiviteten.
I 2014 afholdt Trend den første CTS-konference i Danmark, hvor godt 400 deltagere fra branchen fik mulighed for at drøfte, hvordan kvaliteten af CTS-installationer kunne højnes.
Man gentog successen to år senere under temaet “Fra idé til dokumenteret succes”. Med deltagelse af over 550 professionelle fra alle led i byggeriets værdikæde, var konferencen hurtigt fuldt booket, og der var endda 50 på venteliste.
I år vender konferencen tilbage for tredje gang. Denne gang under navnet BMS-Konferencen 2020 og med Honeywell Partner Channel som sponsor. Temaet er “Shaping the future of buildings in tomorrows connected world.”
Arrangørerne skriver om årets tema: “Avanceret dataanalyse og nye teknologier vil i 20’erne gøre bygninger til intelligente, levende organismer, der i højere grad kan tænke selv. Som brugere kommer vi til at interagere med bygningerne på en helt ny måde, og relationen mellem mennesker, processer og bygninger vil blive mere og mere kompleks. I dag taler vi om, at en bygning skal kunne respondere. Men den nyeste teknologi gør det faktisk muligt, at en god bygning selv både kan forudsige og planlægge, så individuel brugeroplevelse, energi- og driftsoptimeringer, produktionsprocesser og værdisikring tilgodeses på et helt nyt plan.”
Gratis for alle – men pladsbegrænsning
Konferencen finder sted i Aarhus den 15. september og gentages to dage senere i København.
BMS-Konferencen 2020 bygger videre på de to foregående nationale konferencer og er gratis for alle. Det skyldes, at Honeywell Partner Channel ønsker, at det bliver hele branchens konference. Ifølge arrangørerne vil konferencen blive fuldkommen produktneutral, så der opnås den nødvendige objektivitet.
– Vi er overordentlig glade for, at vi igen har muligheden for at afholde denne unikke landsdækkende konference, der er den eneste af sin art i Danmark. Vi kunne se, hvordan konferencen i 2016 for alvor fik startet en nødvendig debat i branchen om, hvordan vi i værdikæden forholder os til de bygningstekniske installationer, der har afgørende betydning for brugeroplevelse, indeklima, energi- og driftsoptimeringer samt værdisikring af bygningerne. I år hæver vi imidlertid barren endnu engang – bl.a. ved at give konferencen et mere internationalt tilsnit. Vi glæder os derfor til at kunne præsentere en flot pallette af førende danske og udenlandske eksperter inden for hvert deres felt. De vil på konferencen kigge nærmere på de udfordringer, muligheder, teknologier og behov, som vi står over for i de nye 20’ere, fortæller Søren Sloth Eriksen, der er Senior Business Development Manager hos Honeywell Partner Channel.
Et vigtigt element på BMS-Konferencen 2020 er, at deltagerne vil have masser af mulighed for indbyrdes networking, drøftelser og idéudveksling på et højt fagligt niveau med kollegaer fra alle led i værdikæden.
Honeywell Partner Channel har besluttet at åbne for tilmelding allerede nu. Deltagerantallet er af praktiske årsager begrænset til 550.
Tilmelding kan ske her.