50 procent mindre varmetab på ny fjernevarmeløsning

Udskiftning af varmtvandsbeholdere for én millioner kroner i 90 rækkehuse i Moseparken i Søborg gør det nu muligt at skifte fra gas til fjernvarme.
90 boliger i Moseparken i Gladsaxe har fået installeret nye, energivenlige varmtvandsbeholdere. Pressefoto.
90 boliger i Moseparken i Gladsaxe har fået installeret nye, energivenlige varmtvandsbeholdere. Pressefoto.

I forbindelse med ombygningen af fjernvarmecentralen i Gladsaxe har Boligselskabet ABG for nylig udskiftet varmtvandsbeholderne for én million kroner i 90 boliger i Moseparken. Med de nye Plus 70 og Plus 100 varmtvandsbeholdere går beboerne nu væk fra gas, hvilket på sigt ventes at blive en mere bæredygtig og besparende løsning. Det fortæller Metro Therm A/S, som har udviklet de nye varmtvandsbeholdere.

– Grunden til at vi valgte at udskifte til Plus-varmtvandsbeholdere var, at de nuværende beholdere var gamle, og at udskiftningen var nødvendig for at udnytte energien optimalt, når vi skulle lægge om til fjernvarme. Dermed har vi fundet den mest rentable løsning i forhold til fjernvarme, som samtidig peger fremad, fortæller ejendomsinspektør hos Arbejdernes Boligselskab, Lars Henriksen, i en pressemeddelelse.

Tykkere isolering

De nye Plus 70 og Plus 100 varmtvandsbeholder indeholder en række nye teknologier, som ifølge producenten kommer Moseparkenindbyggerne til gode.

Blandt andet er beholdernes isolering dobbelt så tyk som en gennemsnitlig varmtvandsbeholder, nemlig 50 millimeter. Metro Therm fortæller, at den ekstra isolering mellem beholderen og kabinettet nedsætter varmetabet med 50 procent, fordi beholderen bruger mindre energi på at holde sig varm.

På grund af den ekstra isolering er beholderen formindsket, men i forhold til generering af varmt vand kompenseres der for dette ved hjælp af en markant længere spiral i vandtanken. I Plus 100-beholderen er spiralens hedeflade på hele 1,7 kvadratmeter, og det er ikke set andre steder, forklarer man hos Metro Therm.

Undgår straffeafgift

– Det betyder, at beholderen stort set er i stand til producere lige så meget nyt, varmt vand, som der løber igennem en almindelig bruser. Vandet kan produceres med en varmeeffekt op til 14,9 kilowatt, hvor en standardbruser bruger 17-20 kilowatt. Herudover sørger en dynamisk ventil for et konstant vandflow fra fjernvarmeværket til spiralen i beholderen. På den måde når beholderen altid at afkøle det vand, der løber retur til fjernvarmeværket, så man undgår en “straffeafgift”, siger key account manager hos Metro Therm, Erling Druekær.

Samtidig sørger en vejrkompensator for at justere det vand, der løber i radiatorerne eller gulvene i forhold til temperaturen udenfor. Dermed sendes der heller ikke ekstra varmt vand ud i boligens radiatorer.

Stor besparelse

De nye varmtvandsbeholdere og det nye fjernvarmeanlæg vil reducere energiforbruget til opvarmning, vurderer man hos boligselskabet bag Moseparken.

– Vi forventer en besparelse på cirka 200.000 kroner, men præcis hvordan og hvor meget de nye varmtvandsbeholdere vil påvirke det samlede varmtvandsregnskab, ved vi endnu ikke, siger ejendomsinspektør Lars Henriksen.

Ifølge key account manager hos Metro Therm A/S, Erling Druekær, er der mange fordel ved de nye beholdere. Pressefoto.
Ifølge key account manager hos Metro Therm A/S, Erling Druekær, er der mange fordel ved de nye beholdere. Pressefoto.

Relateret indhold