CO2-fangst og lagring af samme i undergrunden har været en varm kartoffel i debatten om dansk klimapolitik.
For nuværende er strategien blevet en nødvendighed for at kunne nå de klimamål, den danske regering har forpligtet sig til. Og potentialet er kæmpestort.
I CO2-lagringselskabet Greensand Future hæfter man sig ved en GEUS-undersøgelse, som viser, at der kan lagres omkring 22 milliarder CO2. Det vil sige et sted mellem 500 – 1.000 gange de årlige udledninger i landet.
Udskyder frist på udbud af milliardpulje til CO2-fangst
Tilladelsen fra Energistyrelsen til virksomheden, som vil lagre CO2 i Nordsøen, er dog noget mere beskeden.
2,4 millioner ton CO2 må Greensand Future lagre i Nordsøen over de næste 30 år.
– Det er en markant milepæl, at vi nu får det første CO2-lager herhjemme. Lagre er en helt afgørende del af værdikæden for CO2– fangst og lagring, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Lagringen skal foregå i det tidligere oliefelt Nine West i den danske del af Nordsøen, hvor Greensand Future i et pilotprojekt har vist, at de kunne lagre hele 15.000 ton CO2.
I drift allerede i 2026
I Energistyrelsen er man begejstret for endelig at kunne begynde CO2-fangsten og -lagringen.
De mener, at etableringen er en afgørende for udviklingen af værdikæden for CO2-fangst og lagring og i forhold til at nå de danske klimamål.
– Vi gavner først klimaet, når CO2’en er lagret og væk fra atmosfæren. Derfor er tilladelsen til det første CO2– lager i Danmark et meget vigtigt skridt på vejen mod at etablere et marked for CCS og dermed skabe forudsætningerne for at høste de store klimagevinster, som CO2– fangst og lagring kan bidrage til, siger Peter Christian Beggesgaard Hansen.
Økonom: De CO2-venlige valg er et spørgsmål om pris
Greensand Future vil allerede i 2026 kunne starte driften og dermed være de første CO2-lager i Danmark, men i hele EU.
CO2’en lagres i et reservoir af sandsten 1700-1800 meter under havbunden, der har overliggende lag af forseglende bjergarter.
