I dag d. 19. november markeres World Toilet Day, som FN har udvalgt til at sætte fokus på retten til sikre og værdige toiletforhold for alle mennesker. Selvom vi ofte forbinder manglende adgang til toiletter med udfordringer i udviklingslande, findes problemet også herhjemme.
Omkring 50.000 borgere med handicap har nemlig ikke adgang til tilstrækkelig tilgængelige toiletter i det offentlige rum, hvor de kan komme på toilettet.
ESG splitter byggeriet: Kan vi finde fælles fodslag og sikre en stærkere fremtid sammen?
For mange ender det med, at de må holde sig i timevis – eller helt undgår at deltage i sociale og offentlige aktiviteter. Det er både uværdigt, og uacceptabelt i et velstillet land som Danmark.
I Storbritannien er der flere end 2.500 offentlige toiletter med elektrisk loftlift efter det blev implementeret som krav i bygningsreglementet. Mens det samlede antal i kongeriget Danmark kan tælles på under to hænder – og de er ikke engang alle døgnåbne for offentligheden.
Toiletter er en menneskeret
FN har defineret adgang til sikre og værdige sanitære forhold som en grundlæggende menneskeret. Det handler ikke kun om hygiejne, men også om frihed. Men Danmark halter bagefter. Vi lever ganske enkelt ikke op til denne menneskeret for alle borgere.
Vi har brug for en national strategi for tilgængelige toiletforhold, der sikrer, at ingen borgere bliver efterladt uden adgang til basale faciliteter.
Tilliden til byggebranchen hænger i en tynd tråd
Kommuner og byplanlæggere bør tænke tilgængelige toiletter ind, når der opføres nye offentlige byggerier.
Vi står over for en politisk prioritering. Det handler ikke om enorme summer, men om en vilje til forandring. Ved at investere i flere tilgængelige toiletter med skiftelejer og loftlift kan vi give personer med komplekse behov mulighed for med værdigheden i behold at deltage i det offentlige liv på lige fod med alle andre. Det er en investering, vi ikke har råd til at spare væk.
Et opråb til politikerne
Til de ansvarlige politikere vil jeg sige: En stor gruppe borgere i det danske samfund kan ikke færdes frit i det offentlige rum uden at måtte holde sig i timevis. De er i forvejen hæmmet af deres handicap, og kan det virkelig være rimeligt, at måden vi prioriterer indretningen af vores samfund på, skal hæmme dem yderligere?
Hvorfor er det ikke en problemstilling, vi hører mere om, tænker du måske, kære læser: Fordi de fleste med behov for såkaldte Changing Places slet og ret afholder sig fra at deltage i det offentlige liv.
Kultur i byggeriet: Viden går tabt i effektivitetsræset
Vi har i Pressalit henvendt os til Folketingets Transportudvalg med forslag om mindst 28 tilgængelige toiletter på landsplan. Ved strategisk udvalgte placeringer kan det sikre landsdækkende adgang med højest et par timers kørsel. Det vil koste et mindre tocifret millionbeløb i engangsomkostning og en ubetydelig fraktion af det i løbende vedligehold.
Som samfund kan vi simpelthen ikke være bekendt at lade være.