Byggeriet bygger på mennesker lige så meget som mursten, mørtel, beton, træ og glas. Alligevel har byggeriet behandlet sit sociale ansvar stedmoderligt. Vi kan bedre lide at tale om bæredygtighed, materialer, digitalisering og energieffektivitet end det, som udgør kernen i vores forretning: Mennesker.
Men vi kan ikke lukke øjnene for vores sociale ansvar. De sidste 15 år har vores branche udviklet sig fra et dansk hjemmemarked med klare spilleregler til en europæisk markedsplads, hvor forskellige kulturer, sprogbarrierer og dårligt arbejdsmiljø truer sammenhængskraften i vores branche.
Alt for mange dårlige sager
Vi hører igen og igen om virksomheder, som fifler med asbesthåndtering, underbetaler deres arbejdere og udfører måneskinsarbejde. Om virksomheder, der ikke behandler deres lærlinge ordentligt, har en sexistisk kultur og ser stort på sikkerheden. Og det er virkelig ærgerligt, for der skal ikke mange dårlige historier til, før hele branchen er stemplet som dårligt selskab.
Kultur i byggeriet: Byggeprojektet er et spil, alle kæmper om at vinde
Derfor inviterede Byggeriets Dialogforum til fælles dialog på konferencen: Byggeriets sociale ansvar – S i ESG i slutningen af maj, hvor branchefolk fra hele værdikæden diskuterede, hvordan vi gør byggeriet mere socialt bæredygtigt.
Forud for konferencen havde vi sammen med Byggeriets Samfundsansvar identificeret fire indsatsområder, der i særlig grad kæver handling: Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, Udenlandsk arbejdskraft, Arbejdskriminalitet, Lærlinge & Uddannelse.
Vi kan ikke dykke ned i alle temaer her, så lad os starte der, hvor skoen virkelig trykker: Arbejdskriminalitet og udenlandsk arbejdskraft. Vi har brug for den udenlandske arbejdskraft, så lad os får bedre styr på de folk, der kommer til udefra. Et godt sted at sætte ind er de lange leverandørkæder, som gør det uoverskueligt at vide, hvem der er på byggepladsen og hvorfor. Det åbner muligheden for fifleri.
Et byggestop løser ikke byernes udfordringer – tværtimod
Bygherrerne bør insistere på kortere leverandørkæder, så byggepladsens organisering er overskuelig. Og så bør vi indføre ID-kort på alle udenlandske medarbejdere, ligesom vi ser i mange andre europæiske lande. Det har vi talt om i mange år. Måske det var på tide at gøre noget ved det?
Arbejdsmiljø og lærlinge
De mange udenlandske kolleger har også brug for bedre onboarding, så de forstår de danske regler og bliver en del af kulturen. Onboarding er også helt essentiel for lærlingene. De skal føle sig velkomne i virksomheden fra dag ét. Mange mestre ser de unge som besværlige curlingbørn, der ikke kan klare mosten. Men måske bliver der serveret den sureste citronsaft? Vi kunne godt arbejde på at skabe et mere professionelt uddannelsesforløb, hvor lærlingeansvarlige blev klædt på til at arbejde med de unge og få det bedste frem i dem.
Unge rådgiver byggeriet: Her skal sættes ind for at tiltrække og fastholde arbejdskraft
Og så er der arbejdsmiljøet. Det er jo egentlig en no brainer. For det skal da være trygt at gå på arbejde. Vi skal arbejde med psykologisk sikkerhed og give rum til de mange, der falder uden for de kasser, vi er så glade for i byggeriet. Det handler om at give plads til kvinder, danskere med anden etnisk baggrund, folk med forskellig seksualitet og acceptere, at vi er forskellige.
Vores fremtid er i spil
Vi har en moralsk forpligtelse til at behandle vores medarbejdere ordentligt, handle etisk, retfærdigt og følge reglerne. Men det er også i vores egen interesse. For med et dårligt image får vi endnu sværere ved at tiltrække den nye generation, som skal føre branchen videre. Uden arbejdskraft får vi svært ved at løse opgaverne for vores kunder, og så forsvinder vores forretning. Der er i virkeligheden ingen vej uden om.
Heldigvis viste vores konference, at der er vilje til handling på tværs af lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne. Så lad os bruge de næste par år til at finde løsninger på problemerne i fællesskab. Der er ingen tid at spilde.
