Underskrift på ny forskningsbygning

Hoffmann skal sammen med Moe, Mikkelsen Arkitekter og Link Arkitektur bygge ny forskningsbygning på DTU.
Administrerende direktør i Hoffmann Torben Bjørk Nielsen og projektleder og Sune Aros Borch, DTU CAS Bygherre. Pressefoto.
Administrerende direktør i Hoffmann Torben Bjørk Nielsen og projektleder og Sune Aros Borch, DTU CAS Bygherre. Pressefoto.

DTU har valgt Hoffmann, Moe, Mikkelsen Arkitekter og Link Arkitektur som teamet, der skal tegne og bygge ny forskning- og undervisningsbygning på DTU Lyngby Campus.

Den nye bygning på ca. 5.200 kvadratmeter betyder, at DTU Kemiteknik kan udvide rammerne til forskning, undervisning og innovation, og bygning 228 kommer til at indeholde forsøgshaller, laboratorier, undervisningslokaler, værkstedsarealer samt kontorarealer og fælles faciliteter. Projektet har et samlet budget på 230 millioner kroner.

Totalentreprise med forhandling

Projektet blev udbudt i totalentreprise med forhandling for at sikre tidlig inddragelse af alle parter. DTU CAS Bygherre har derfor de seneste måneder haft mulighed for at gå i dialog med de tre prækvalificerede teams og drøfte opgaven, inden deres endelige tilbud blev givet.

– Vi er glade for udbudsmodellen, som vi mener skaber de bedste muligheder for et konstruktivt samarbejde mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør. Vi har nu valgt et stærkt hold, som vi glæder os til at samarbejde med om at få tegnet og realiseret en fremragende forskningsbygning til DTU Kemitekniks aktiviteter, siger projektleder Sune Aros Borch fra DTU CAS Bygherre i en pressemeddelelse.

Hos Hoffmann er der også stor tilfredshed med den tidligere involvering:

– Vi i Hoffmann sætter stor pris på at blive involveret i projekteringsfasen, og det har været en spændende proces, hvor vi sammen i forløbet er kommet frem til de rigtige løsninger og ikke mindst den videre proces. Projektets værdi forøges af at have alle relevante ressourcer med fra start, siger administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.

Laboratorier i kæmpeskala

En stor del af bygningen kommer til at indeholde forsøgshaller, det vil sige laboratorier i kæmpeskala, og særligt den store skala kræver særlige kompetencer hos teamet.

– Det er en meget spændende og ingeniørmæssig krævende udfordring at skulle projektere en bygning med faciliteter, hvor brugerne bringer fundamental forskning fra laboratoriet via pilot plants med semi-industriel skala til industriel anvendelse. Og hermed være med til at udbygge DTU’s position som et internationalt førende universitet inden for Chemical and Biochemical Engineering, fortæller afdelingsleder, Kim Leander Hoegh, Moe.

DTU Kemitekniks hovedaktiviteter ligger inden for områderne produktdesign, procesdesign og produktion i den kemiske, bioteknologiske, farmaceutiske, fødevareteknologiske og energiteknologiske industri. Instituttet har sin tyngde inden for forskning, og forskningsbaseret uddannelse og innovation og mærker en markant efterspørgsel fra industrien i forhold til at kunne udbygge arbejdet med instituttets kerneområder.

Forsøgshaller og laboratorier skal derfor indrettes og forsynes til at kunne håndtere forsøg med biomasse, biobrændsel, fermentering, pharmaproduktion, partikelteknologi, organiske opløsningsmidler, højtemperatur- og forgasningsforsøg. Laboratorierne skal kunne opnå en GMO 1 klassifikation. Én af forsøgshallerne og to laboratorier skal desuden kunne opnå GMO 2 klassifikation.

Nybyggeriet sammenbygges med eksisterende bygninger, så der skabes god sammenhæng i det samlede kompleks.

– Det er en interessant udfordring for arkitekt-teamet, hvor krævende funktionelle sammenhænge og integrering af store rum med spændende forsøgshaller mm. vil præge formgivningen af nybyggeriet, siger direktør Stig Mikkelsen, Mikkelsen Arkitekter

Byggeriet forventes at stå færdigt i 2019.

Vi er glade for udbudsmodellen, som vi mener skaber de bedste muligheder for et konstruktivt samarbejde mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør.

Relateret indhold