Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
LEADS
København, renovering og fysiske Helhedsplaner
Gullandsgården har besluttet at udskifte en række bygningsdele i 2025, herunder opgangsdøre inkl. loftsplader i opgange, nyt saltolåsebriksystem og nye varmecentraler.
København, nedlæggelse af ungdomsboliger
I 2023 blev afdeling 25 gennemgået af en certificeret brandrådgiver, der fastslog at flere brandkrav ikke var opfyldt og at tagetagen ikke var egnet til beboelse eller personophold. På baggrund af de vægtige grunde fra brandrådgivers gennemgang, blev lejemålene opsagt i efteråret 2023 og sikret at lejerne blev løst fra deres lejeforhold.
Odense, udbedring af terrænafvanding og fugtsikring
Bondebjerget, afdeling 326 har betydelige udfordringer med fugt i boligerne på grund af både opstigende fugt samt vand på terræn. Der er derfor udarbejdet et projekt med udbedring af terrænafvanding og fugtsikring i boligerne til i alt ca. kr. 7,9 mio. Efterfølgende har det vist sig, at der som led i løsningen af de nævnte udfordringer også skal ske en oprensning af regnvandssøen, der er i afdelingen, dels skal etableres højtvandslukkere.

Ugens udbud: Asfaltslidlag på 200.000 m2 veje og pladser i Aarhus og opførelse af ca. 3.700 m2 nybyggeri i Aalborg
Aalborg, nye almene familieboliger
I efteråret 2024 offentliggjorde Himmerland Boligforening, at man vil opføre et plejehjem til 70 beboere. Nu følger et projekt der, med Støberiparken, skal tilføre området 48 nye almene familieboliger. Støberiparken kommer til at bestå af tre kvadratiske punkthuse, med en fordeling to-, tre- og firerums boliger med størrelser fra 65 til omkring 100 kvm.
Harboøre Tange, orientering om status på generationsforureninger
Region Midtjylland indgik i 2024 aftale om oprensning af forureningen ved Høfde 42. Der skal inden oprensning tilvejebringes tilladelser, herunder gennemføres miljøkonsekvensvurdering og miljøgodkendelse, og staten er ansvarlig for at koordinere myndighedernes behandling af ansøgning om miljøgodkendelse af projektet. Arbejdet med indhentning af myndighedstilladelser forventes tidligst afsluttet i første kvartal 2027.
UDBUD
Djursland, prækvalifikation
Opgaven omfatter opførelse af 26 nye boliger som præfabrikerede moduler, med tilhørende fællesarealer der bygges på stedet, areal 1795 m2. Nedbrydning af eksisterende boligfløj i 1 etage, areal 850 m2. Ombygning af eksisterende 1-rumsboliger til 4 2-rumsboliger, areal 315 m2. Option på ombygning/istandsættelse af eksisterende kontorfløj, areal 670 m2.
København, prækvalifikation
Projektet er et kombineret anlægsprojekt, der er et skybruds- og byrumsprojekt, som omfatter Hans Tavsens Park, Hans Tavsens Gade og Kapelvej. Projektet indebærer b.la. at parken omdannes med lavninger i terrænet og plane græsflader, så parkens nye skybrudsfunktion spiller sammen med rekreative funktioner og behov. Anlægsarbejderne gennemføres i perioden ultimo 2025 – medio 2028.

Ugens udbud: Udbud af dynamisk indkøbssystem og udbygning af Hillerødmotorvejen
Aalborg, offentlig licitation
Udbuddet vedrører to delaftaler vedrørende jordprøvetagning, analysearbejde og afrapportering. Da behovet for jordprøvetagning, analysearbejde og afrapportering vil variere i såvel tid som mængde, udbydes delaftalerne som rammeaftaler, der danner grundlag for, at enkeltstående opgaver kan rekvireres af ordregiver i rammeaftalens løbetid.
Ringsted, udbud med forhandling
Formålet med dette udbud er at få tilvejebragt et projekt for separatkloakering af 4 delområder i Jystrup, der endnu ikke er separeret. De 4 delområder skal projekteres samlet og indgå i en helhedsplan for Jystrup by. Ud over projektering og udbud omfatter rådgiverydelsen også byggeledelse og fagtilsyn.
Tønder, udbud med forhandling
Nærværende udbudsbekendtgørelse gælder for udbud af totalrådgivning vedrørende modernisering af Museet i Tønder. Museum Sønderjylland udarbejdede i 2021 en helhedsplan for museet. Helhedsplanen foreslår en målrettet renovering og ombygning af udvalgte områder. Totalrådgivningsopgaven omfatter kvalificering og videreudvikling af helhedsplanen i tæt samarbejde med bygherren.