Ugens udbud: Inspektion af Ny Storstrømsbro og 62 mio. kr. til modernisering af Nyager Skole

Seneste uges leads og udbud fra den 4. juni til den 11. juni tæller blandt andet offentlig licitation i Esbjerg, udbud med forhandling i Køge og prækvalifikation i Sorø.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

Odense, igangsætning af udviklingsplan

Denne sag omhandler ”Fremtidens bymidte”, som Bystrategi 2023 har udpeget til et strategisk byudviklingsprojekt. Byrådet ønsker en langsigtet og helhedsorienteret udviklingsplan for fremtidens bymidte. På baggrund er drøftelser er den endelige procesplan tilrettelagt med henblik på godkendelse.

København, forbedring af trafiksikkerhed på Frederikssundsvej

Der skal tages stilling til projektforslag om forbedring af trafiksikkerhed for gående og cyklister, herunder skolebørn, på ni lokaliteter på Frederikssundsvej samt til frigivelse af anlægsbevilling. Forslaget omfatter blandt andet en vejlukning som i første omgang udføres som forsøg.

København, projektforslag for skybrud- og byrumsprojekt

Der skal tages stilling til det samlede projektforslag samt frigivelse af anlægsbevilling til skybrud- og byrumsprojekt i Mimersgadekvarteret. Projektet indeholder blandt andet skybrudssikring af området, genopretning af vejene og etablering af cykelstier på Hamletsgade. Der nedlægges 64 parkeringspladser i forbindelse med realiseringen af projektet og derudover fire yderligere parkeringspladser.

Læs også

Ugens udbud: Renovering af 1.200 m2 i Esbjerg og forsinkelse af 2.000 m3 skybrudsvand på Østerbro

Randers, forslag til varig løsning på bygningsmæssige udfordringer

I forbindelse med brandsyn samt analyse og gennemgang af bygningerne i Børnehuset Toftegården, har det været nødvendigt akut at genhuse en stor del af daginstitutionen. Efterfølgende er der besluttet og iværksat midlertidige løsninger på de bygningsmæssige udfordringer. Der er nu behov for, at byrådet, med denne sag træffer beslutning om en varig løsning på de bygningsmæssige udfordringer i Børnehuset Toftegården. Der opstilles tre forslag til en varig løsning.

Randers, frigivelse af anlægsbevilling

I budgettet er afsat midler til Dronningborg-hallen, og ved sundheds-, idræts- og kulturudvalgets møde i maj 2025, blev der valgt vinderprojekt efter gennemførelse af udbud af byggeriet. På den baggrund søges der nu anlægsbevilling. Projektet vil blive gennemført i perioden 2025-27 med forventet indvielse i marts 2027. Forvaltningen indstiller at der til etablering af Dronningborg-hallen gives en anlægsbevilling på 42.170.000 kr.

UDBUD

Sorø, prækvalifikation

Nærværende udbud udbydes af Sorø Forsyning som et led i deres overholdelse af Spilde-vandsplan 2020 som påkræver renovering og separering af spildevand fra regnvand i bl.a. Ruds Vedby. I den forbindelse skal der etableres et nyt ledningsanlæg med tilhørende regnvandsbassiner samtidig med driften af det eksisterende anlæg kan opretholdes. Nærværende udbud indeholder ca. 17 km regn og spildevandsledninger, samt jord og reetable-ringsarbejder i forbindelse med projektet. Der er tale om en hovedentreprise.

Køge, udbud med forhandling

Køge Nord Plejecenter afsnit 3 udbydes i totalentreprise. Afsnit 3 skal projekteres og opføres i sammenhæng med afsnit 1, allerede opført på grunden Fuglebæk Alle 3, 4600 Køge. Der inviteres til prækvalifikation og efterfølgende inviteres 4 totalentreprenører indbydes til at afgive bud med forhandling.

Læs også

Ugens udbud: 30.000 m2 p-pladser i Søndervig og af 2,0 km hovedledninger i Næstved

Sjælland og Falster, offentlig licitation

Det er Vejdirektoratets forventning, at Ny Storstrømsbro ved Masnedø færdigmeldes og derved er klar til aflevering i år 2025. Som en del af tilsynet ønsker Vejdirektoratet en visuel inspektion af 14 bropiller, en pylon samt den tilhørende erosionsbeskyttelse under vand med henblik på at opnå fuld vished om konstruktionernes stand og at registrere eventuelle synlige fejl og mangler.

Esbjerg, offentlig licitation

Nærværende udbud vedrører renovering, herunder forstærkning af Darum-Tjæreborg Dige, der er placeret mellem Tjæreborg og Darum.

København, prækvalifikation

Udbuddet vedrører en kontrakt om totalrådgivning i forbindelse med modernisering og udvidelse af Nyager Skole. På baggrund af forundersøgelserne vurderes det, at Nyager Skole med den økonomiske ramme kan udvides fra 3 til 4 spor indenfor de nuværende fysiske rammer, ved en nytænkning af indretning og udearealer. Den samlede anlægsramme er på 62 mio. kr. eks. moms.

Relateret indhold