Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
LEADS
Viborg, udvidelse af parkeringshus
Regionsrådet har vedtaget, at der på Regionshospitalet Viborg skal indføres betalingsparkering. Der er yderligere behov for at udvide parkeringshuset. Udvidelsen vil ske hen over den nuværende busholdeplads. Det forventes, at der med en udvidelse af parkeringshuset vil kunne etableres mellem 250-320 ekstra parkeringspladser.
Horsens, ny sterilcentral
I forbindelse med vedtagelsen af investeringsplanen prioriterede regionsrådet midler til etableringen af en ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens. Regionsrådet gav en projekteringsbevilling, og udbuddet af projektet kan nu startes.

Ugens udbud: Udbygning af fjernvarmenettet i Hillerød og drift af elektriske anlæg på Storebælt og Øresundsbanen
Aalborg, godkendelse af idéoplæg og økonomisk ramme
Klima og Miljø indstiller at byrådet godkender ideoplægget til Nordjyllands Ressourcepark, som plangrundlag for det videre arbejde med Nordjyllands Ressourcepark, herunder Aalborg Kommunes andel af ny administrationsbygning for Nordværk I/S og den økonomiske ramme for Nordjyllands Ressourcepark
Odense, forslag til kommuneplantillæg
By- og Kulturudvalget skal med denne sag vedtage at sende forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan et erhvervsområde på J.B. Winsløws Vej i otte ugers offentlig høring.
UDBUD
Aarhus, prækvalifikation
Udbuddet omfatter totalrådgivningsopgave i forbindelse med projektering og opførelse af ny Station Vest på Bautavej, Aarhus V, til Østjyllands Brandvæsen som nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.
Ribe, prækvalifikation
Restaureringen og indretning af Ribe Kirkes indre og bevaring af eksisterende værdier. Den økonomiske ramme på 80 mio. kr. ekskl. dækker alle håndværkerudgifter, nedbrydninger, miljøsanering, udtørring, forbrug, byggeplads, indekseringer, møblering, bygherreleverancer og uforudseelige udgifter, og er ekskl. alle bygherreudgifter og arkæologi, historisk inventar og moms.

Ugens udbud: Inspektion af Ny Storstrømsbro og 62 mio. kr. til modernisering af Nyager Skole
København, offentlig licitation
Der skal udvikles et idéoplæg for udformningen af det potentielt frigjorte areal på overfladen af den gravede tunnel for etape 1 af Den Grønne Boulevard. Idéoplægget skal vise mulige scenarier for anvendelsen af arealet i et kommende byrum. Den økonomiske ramme er på 2,8 mio. kr.
Viborg, udbud med forhandling
Projektet omfatter renovering af eksisterende etagebyggeri der er bestående af 5 stk. 3 plan blokke med i alt 96 boliger. Arbejdet omfatter tagrenovering og udskiftning af alle vinduer og døre. I tagrum udføres ventilationsanlæg der betjener alle lejligheder.