Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
LEADS
Randers, analyse af bygningsmasse
På baggrund af analysen af skolernes bygningsmasse godkendte byrådet, at en modernisering af skolernes almene arealer prioriteres. Byrådet godkendte også, at nogle skoler skal fungere som modelskoler. Med denne sag præsenteres en plan for, hvordan moderniseringen prioriteres og gennemføres.
Aarhus, ombygning af lokaler
På Aarhus Universitetshospital er der behov for ombygning af lokaler i bygningen som huser Klinisk Mikrobiologi. Ombygning af lokalerne er nødvendig for at opnå tidssvarende laboratorie- og analysefaciliteter. Udgifter til projektet beløber sig samlet til 15,3 mio. kr.

Ugens udbud: 5.950 m2 plejehjem i Frejlev og havvandsvarmepumpe i Nordhavnen
Institutionen Region Sjælland, beslutning om hensigtserklæring
Region Sjælland har modtaget en henvendelse fra Novo Nordisk om at indgå i et strategisk samarbejde der skal kortlægge mulighederne for at transportere overskudsvarme fra Kalundborg til Roskilde herunder til Holbæk Sygehus. Administrationen indstiller, at Region Sjælland tilslutter sig hensigtserklæringen. Sagen afgøres af Regionsrådet.
Silkeborg, anlægsbevilling
Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstiller, at dispositionsforslag for Fremtidens Gødvad godkendes, at der gives anlægsbevilling på 26,0 mio. kr. til etablering af nybyggeri i tilknytning til eksisterende botilbud Gødvad i Silkeborg, og at der gives bevilling og rådighedsbeløb.
UDBUD
Danmark, markedsdialog
Banedanmark har tiltænkt at offentliggøre et udbud af en rammeaftale af ressourcepersoner. Banedanmark har i øjeblikket en kvalifikationsordning, hvor ressourcepersoner bliver indkøbt, men der hvor der opstår akut behov, vil denne rammeaftale blive brugt. Det er påtænkt at rammeaftalen udbydes i 14 delaftaler, hvor hver delaftale indeholder en kaskademodel.
København, udbud med forhandling
HOFOR A/S skal etablere en ny spildevandsvarmepumpe i en gammel spildevandspumpebygning ved Kløvermarken i København. Spildevandsvarmepumpen skal drives med naturligt kølemiddel og anvender energi fra det rensede byspildevand fra rensningsanlæg Damhusåen. Projektet er opdelt i 4 forskellige entrepriser.

Ugens udbud og leads: Anlægstilskud på 125 mio. kr. til Lynetteholm og omfordeling af 10 mio. kr. i Aarhus
Ballerup, offentlig licitation
Ballerup Kommune udbyder totalrådgivning til modernisering af vejbelysning i kommunen. Belysningsanlægget er en samlet betegnelse for master, armaturer, lyskilder mv. Totalrådgiveraftalens kontraktværdi er estimeret til ca. 3,5 mio. kr. ekskl. moms for den del af projektet, som der er allerede opnået en bevilling på, dvs. en samlet entreprisesum på 41 mio. kr.
København, offentlig licitation
By & Havn ønsker at indgå en rammeaftale med én leverandør vedrørende teknisk rådgivning og bistand vedr. forundersøgelser i Nordhavn. Kontrakten har en anslået værdi på 2.500.000 kr. ekskl. moms.
Odense-Middelfart, offentlig licitation
Kontrakten omfatter maskinel knusning og rydning samt oprensning af grøft med terræn-kørende gravemaskine, samt skinnekørende eller kørende spuling og sugning, tv-inspektion på det samlede afvandingsanlæg. Dæksler som er ødelagt eller af jern og beton skal skiftes til gummi og komposit. Der skal dertil foretages indmåling af afvandingsanlæg efter rensning.