Der bor mere end 40.000 beboere i boligselskabet AAB’s cirka 20.000 boliger. 320 af boligerne ligger i afdeling 23 på Snerlevej i Kolding, der de kommende år skal undergå en større helhedsrenovering.
Nu er der specifikt nyt for de 59 almene familieboliger på Snerlevej 2-18, hvor 18 af boligerne skal nyindrettes til tilgængelighedsboliger. Det betyder totalombygning efter tilgængelighedsprincippet, nye planløsninger samt etablering af elevatorer i tre af opgangene.
92 boliger viger pladsen for DGNB Guld-certificeret plejehjem
Helt overordnet er der stor fokus på at øge tilgængeligheden samt boligernes byggetekniske kvalitet i projektet, der er vundet af et team bestående af entreprenørfirmaet Nem Byg, arkitektvirksomheden Vallentin | Haugland og Norconsult på ingeniørdelen. Bygherrerådgivere er Rambøll.
Forskønner udearealer
Generelt skal der foretages indeklimaforbedrende arbejder, indvendige overflader samt el- og VVS-installationer fornyes, mens tag og facader renoveres. Også udearealer og gårdmiljø skal forskønnes, viser et opslag i Byggefaktas SMART-database, der indeholder data om bygge- og anlægsprojekter i Norden.
Grøn fletning vil sno sig gennem Egedals nye Landskabsby
Her fremgår det desuden, at projektet består af ca. 4.275 kvm til et anslået budget på 90 mio. kr. Denne del af helhedsrenoveringen forventes at starte op til april med afslutning i marts 2027.