Tre udvalgt til DTU-udbud

Tre stærke teams prækvalificeret til ny forskningsbygning på DTU Lyngby Campus.
Tre teams er nu prækvalificeret til ny forskningsbygning på DTU.
Tre teams er nu prækvalificeret til ny forskningsbygning på DTU.

DTU har valgt de tre teams, der er blevet prækvalificeret til at komme med bud på en ny 10.500 m² forskningsbygning på DTU?s campus i Lyngby.

De tre teams er: (1) Christensen & Co Arkitekter, MOE, MT Højgaard, (2) Alectia, NCC Danmark, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og (3) Aarsleff, Rambøll, RH Arkitekter + GHB Landskabsarkitekter, Wiotec Kirkebjerg.

De bedste byggeprojekter skabes, når der har været et stærkt og tæt samarbejde mellem rådgiver, entreprenør og bygherre.

Plan & Projektchef Claus Møller Rasmussen DTU CAS Bygherre

Den valgte udbudsform er sammensat af udbud med konkurrencepræget dialog og sædvanlige kontraktformer knyttet sammen af en samarbejdsaftale. Ni højt kvalificerede teams søgte om at blive prækvalificeret, og den store interesse for udbudsformen glæder DTU’s bygherreafdeling, der ser frem til at indlede dialogen med de tre teams allerede i denne uge.

– De bedste byggeprojekter skabes, når der har været et stærkt og tæt samarbejde mellem rådgiver, entreprenør og bygherre. Derfor giver det mening at starte en ligeværdig dialog med alle parter så tidligt som muligt, og det understøtter den konkurrenceprægede dialog som udbudsform, siger Plan & Projektchef Claus Møller Rasmussen, DTU CAS Bygherre.

Alle har stor erfaring

De tre udvalgte teams har alle stor erfaring med projektering og udførelse af forsknings- og laboratoriefaciliteter, som det kræves for at bygge på DTU samt erfaring med det tætte samarbejde mellem rådgiver, entreprenør og bygherre.

Bygning 30X skal understøtte forskningen for de tre institutter DTU Energi og DTU Fysik og DTU Compute og bygningen forventes at blive taget i brug i slutningen af 2019.

Den nye bygning placeres i 3. kvadrant og i samme forbindelse vil flere omkringliggende bygninger skulle renoveres. Renoveringsprojekterne for bygning 301 og 309 udbydes også i konkurrencepræget dialog.

Relateret indhold