Top10-lister er stort set altid interessante. Når man så parrer en Top10-liste med 1.919 projekter til en samlet projektsum på godt 193 mia. kr. får man med ét topplaceringen på en ny Top10-liste.
Listen over marts måneds 10 mest læste artikler på Dagens Byggeri toppes derfor af den databårne artikel om de 10 ingeniørvirksomheder, der har medvirket på projekter til flest milliarder kroner over en femårig periode fra 2020 til 2024.

Essentielt med tidlig involvering: Domicil opnår DGNB Guld med Hjerte
I toppen ligger Sweco inkl. OJ Rådgivende Ingeniører og OJ Brandrådgivning, der blev opkøbt i efteråret 2023. Virksomhederne deltog i 428 projekter til en samlet projektsum på knap 36 mia. kr. Data er hentet fra SMART, Byggefaktas omfattende database over bygge- og anlægsprojekter i Norden.
Hvem de ni andre på ingeniør-Top10-listen er, kan findes i artiklen. Klik på linket til artiklen i listen herunder.
Mest læste artikler i marts:
Den artikel, der er næstmest læst på Dagens Byggeri i marts, er erhvervshistorien om entreprenørvirksomheden Züblin, der styrker organisationen med markante og branchekendte profiler fra bl.a. NCC og Aarsleff.
– Vi investerer i de rette mennesker, som kan videreudvikle vores forretning og sikre en målrettet værdiskabelse for kunder og samarbejdspartnere, lyder det bl.a. fra direktør Anders Feldbaek.
Hovedkvarter til 1,2 mia. kr.
I Top3 finder vi også artiklen om MAN Energy Solutions’ nye, 70.000 kvm ’The Valley Campus’ på Østre Hedevej i Hedeland, der forventes at stå færdigt i efteråret 2028. Budgettet er anslået til 1,2 mia. kr. Det nye domicil bliver opført på et 175.000 kvm stort område, der tidligere har fungeret som grusgrav.

Totalentreprenøren er DS Flexhal, der til september går i gang med at opføre det nye hovedkvarter, der både får kontorer, produktions- og logistikarealer samt en Social Hub med bl.a. et akademi.
At byggemarkeds- og trælastkæden Davidsen med et stort greb i lommen forventes at øge sine markedsandel fra 10 % til 20 % var noget, der tiltrak sig opmærksomhed nok til at opnå en 4. plads på listen. Artiklen er tilbage fra august 2024, men har fået en revival nu hvor handlerne begynder at gå igennem.
Købet af af de tre virksomheder Roslev Trælasthandel, Tømmergaarden og CF Petersen & Søn, betyder, at Davidsen kan føje 26 byggemarkeder og trælaster med 760 medarbejdere til byggecenterkæden.

Tre vidt forskellige træbyggerier klar til finalen om lavemissions-pris
– Det her er et af de største skridt, Davidsen har taget i sin mere end 75-årige historie, siger adm. direktør Henrik Clausen.
Dybt skuffede
På listens 5. og 6. plads finder vi to artikler, hvor der har været uenighed om to byggeprojekter. Den ene sag har kostet totalentreprenøren Gråkjær ca. 1,3 mio. kr. plus sagens omkostninger. Sagen omhandler et boligbyggeri, der stod færdigt på den såkaldte Tivoli-grund ved Damhussøen i Rødovre i 2019.

I artiklen på 6. pladsen er det Rambøll, der er blevet dømt til at tilbagebetalt honorarer på cirka 57,1 mio. kr. inklusiv moms plus renter for en tvist om Regionshospital Gødstrup opført for Region Midtjylland.
En anden, der er skuffet over en forhandling/afgørelse, er formand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling. Han udtalte bl.a:
”Vi er selvfølgelig dybt skuffede”, da han havde underskrevet en ny overenskomst med DI, der gælder for ca. 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Det kan man læse om i artiklen på 7. pladsen.
– Nu må vi se, hvordan vi kommer videre, for der er masser af udfordringer, som skal løses i byggeriet, lyder det videre fra den skuffede formand.
Vil samle stilladsbranchen
Endnu en erhvervsartikel er at finde på listens 8. plads. Her fortæller vi om stilladsmanden Knud Bay Højland, der har opkøbt stilladsafdelingen i Helge Frandsen A/S. Den nye ejer vil med opkøbet fortsætte ad en ny strategisk kurs, der kan sætte retningen for hele branchen i Danmark. I artiklen siger han bl.a.:

Fire teams prækvalificeret til at skabe Unicefs nye kæmpelager
– Overtagelsen af Helge Frandsen Stilladser er et første skridt i en større plan om at samle og styrke den danske stilladsindustri. Markedet er solidt, men vi står over for et paradigmeskifte, hvor virksomheder, der ikke tilpasser sig, risikerer at sakke bagud.
Tre teams prækvalificeret til metrobyggeri
Artikler om udvidelsen af den københavnske metro bliver altid godt læst. Denne gang handler artiklen om, at Metroselskabet har prækvalificeret tre teams til at give deres tilbud på den nye metrostrækning på M4-linjen. Den skal forlænge M4 fra den nuværende endestation Orientkaj til de to kommende stationer Levantkaj og det fremtidige centrum i Ydre Nordhavn.
De tre teams, der er blevet prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om at designe og bygge den nye udvidelse af linjen, er:

- Acciona Construcción, S.A. med Acciona Engineering, Niras, Egis Rail samt Weston Williamson + Partners
- M.J. Eriksson med LM Byg, Bravida, Artelia, C.F. Møller samt BIG
- MT Højgaard Danmark, Rambøll samt Cobe
Vinderen af udbuddet forventes at blive fundet i efteråret 2025.
Forskere: Byg færre kvadratmeter
Listens sidsteplads skal man ikke lade sig snyde af. Den er på en uge sprunget ind i Top10 med en interessant nyhed fra en række forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
De står bag et nyt studie, der viser, at det vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche er at bygge markant færre nye kvadratmeter:

”Byer er nøglen til at løse klimakrisen”: AI viser, hvad vores bygninger er lavet af
– Den store udfordring er, at det samlede antal kvadratmeter, som bliver bygget, bliver ved med at stige. Hvis det fortsætter sådan, har de teknologiske fremskridt og de biobaserede materialer ikke en stor nok effekt til at gøre byggeriet bæredygtigt, siger Simon Bruhn, der er ph.d. fra SDU Life Cycle Engineering og medforfatter på rapporten.