Top10: Mest læste artikler i december 2024

Der ligger især artikler om arkitektur og erhverv på Top10-listen over de mest læste artikler på Dagens Byggeri i den sidste måned af 2024. Også en kommentar om de uskrevne regler i byggeriet, er der blevet plads til.
Genres tre grundlæggere samlet omkring et lavt sofabord
De tre grundlæggere af ejendomsudviklingsselskab Genre har tilsammen mere end 50 års ejendomserfaring fra virksomheder som Catella, Casa, Gefion, NCC, Skanska, Nordstern, KPC og Nordanö. Fra venstre ses CEO Bent Bjerg-Bjerring, CDO Camilla Drachmann Gram og CIO Rasmus Holbech.

En ny ejendomsudviklingsvirksomhed med erfarne kræfter, opkøb, prisvindende samt anderledes arkitektur og et nyt mega Novo-byggeri er blandt de artikler, der trak flest læsere i december 2024. Den artikel, der skiller sig ud, er en kommentar, som erhvervs-ph.d.-studerende i Enemærke & Petersen, Stine Harboe Petersen, har forfattet om de uskrevne regler i byggeriet.

Stine Harboe Petersen har skrevet flere kommentarer på sitet her i årets løb. Alle er i øvrigt havnet på månedens Top10-liste.

Den artikel flest har læst i december, handler dog om de tre erfarne profiler fra ejendomsudviklingsbranchen, Bent Bjerg-Bjerring, Camilla Drachmann Gram og Rasmus Holbech, der samler deres omfattende, fælles erfaringer i det nye ejendomsudviklingsselskab Genre.

Læs også

Top10: Største projekter med byggestart i 2024 – Nordjylland

Virksomheden har primært fokus på nybyggeri og transformationsprojekter. Herunder særligt boliger og erhverv i Storkøbenhavn og udvalgte vækstbyer.

– Vi opererer som en professionel bygherre – en plug in-organisation for både danske og internationale investorer. Vi drives af at udvikle større ejendomsprojekter med et langsigtet og holistisk perspektiv, hvor økonomi, kvalitet og bæredygtighed er i centrum, udtaler CDO Camilla Drachmann Gram i artiklen.

Timberman på svenske hænder

At gulvvirksomheden Timberman, der blev stiftet i 2001 som et ’management buy-out’ af fire medarbejdere fra det daværende Trip Trap, nu får nye ejere, var der også mange, der var interesserede i. I artiklen kan man bl.a. læse, at køberen, svenske Volati, er børsnoteret på Nasdaq Stockholm og har aktiviteter i 22 lande.

Mogens Fiske
Adm. direktør i gulvvirksomheden Timberman, Mogens Fisker, fortsætter i virksomheden, efter den er solgt for et trecifret millionbeløb.

Koncernen beskæftiger ca. 2.000 ansatte og har en årlig omsætning på omkring 7,7 milliarder svenske kroner. Volati opererer inden for tre primære forretningsområder, hvor Timberman bliver en del af datterselskabet Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.

Fredrick Sylva, CEO for Home & Fittings hos Salix Group, udtaler:

– Vi er bredt funderet inden for byggeri og industri med 14 virksomheder, men ingen aktører inden for gulvsegmentet. Det betyder, at vi nu indtræder på et nyt marked.

Læs også

Ejendomsprofil skal hjælpe ny hotel- og restaurantskole godt i mål

Man kan også læse, at Mogens Fisker fortsætter som direktør og medejer under de nye ejere. De øvrige medarbejdere fastholdes og yderligere rekruttering forventes.

Adm. direktør på lang ferie

Lige inden juleferien vakte artiklen og CJ’s adm. direktør Jonathan Smetana opsigt. Han har valgt at forlade virksomhedens ca. 190 medarbejdere i godt 2,5 måneder for at hellige sig familien på en rejse til bl.a. New Zealand, Indonesien og Malaysia.

– Jeg vil gerne signalere, at vi er en moderne virksomhed, hvor mennesker er i balance – og det opnår vi bl.a. ved at investere tid i familien og skabe oplevelser sammen, siger han bl.a.

Jonathan Smetana
En stærk organisation kan stå selv og vokse, når ledelsen tør træde lidt tilbage og vise tillid til andre, lyder det bl.a. fra Jonathan Smetana. Han har været ansat i CJ i 12 år. De seneste 2,5 år som adm. direktør.

Jonathan Smetana understreger, at beslutningen om den lange rejse gerne skal sende et signal til medarbejderne om, at der er plads til at drømme – også uden for arbejdet:

Læs også

The Station: Planerne er på plads for Odenses nye hotel- og kontorhus

– Hvis nogen i organisationen kommer til mig med et ønske om at tage en længere pause for at realisere en drøm, så er jeg den første til at finde en løsning. Det styrker os alle.

Læs alle artiklerne på Top10-listen ved at klikke på titlerne på listen herunder. Alle artikler åbner på en ny side.

Mest læste artikler i december 2024:

1. Ny spiller i ejendomsbranchen: Kommer med 50 års erfaring
2. Timberman solgt for trecifret millionbeløb
3. Topchef for 190 ansatte tager på 10 ugers juleferie – vil sende et signal til branchen
4. Novo Nordisk investerer 8,5 milliarder i ny dansk fabrik
5. Chefer fra Rambøll og Link i spidsen for regions nye byggeorganisation
6. Masser af international hæder til danske arkitekturperler
7. Ejendomsmæglere: Hovedstadsområdet er støvsuget for ejerlejligheder
8. En lidt speciel opgave: Efterskoleelever skal fremover spise i Laden
9. Kultur i byggeriet: Byggeprojektet er et spil, alle kæmper om at vinde
10. Dele af tagbranchen føler sig hårdt ramt af nye asbestregler

Relateret indhold