Tiden løber for Danmarks mest omdiskuterede stadion

Mandag fik AGF en forløsende og vigtig sejr. 2-1 over Vejle Boldklub. Den sædevarme, der måske var blevet tændt i cheftræner David Nielsens sæde efter fem nederlag i træk, var igen skruet ned.

Imens 22 spillere piskede rundt på banen, sad 4400 tilskuere og agerede frosne fisk på tribunen. Til kampstart var temperaturen få grader over frysepunktet på et stadion, der i forvejen kæmper med at holde tæt.

– Du kan sagtens drikke vin af et papkrus, men det er ikke det samme som at drikke af et krystalglas. Vi forventer som mennesker lidt mere end det akkurate, og det får vi ikke her udover søjlehallen

Professor i arkitektur Karl Christiansen Arkitektskolen Aarhus

– Jeg plejer at sige, at der kan være helt vindstille i hele Aarhus, men at det altid blæser på stadion. Der er nærmest ikke det sted på stadion, hvor man ikke får vind i nakken, og så er det er nok det stadion i Superligaen, hvor man bliver mest påvirket af vejret. Måske lige på nær i Hobro, hvor der ikke er tag over udebaneafsnittet, siger David Knudsen. Han er formand for AGF’s fanklub og er kommet på stadion, siden han var ni år gammel i maj 1998.

Dengang tabte AGF også. 0-1 til Lyngby. På mange måder er alt jo, som det plejer at være.

Det er formentlig snart slut

Aarhus Stadion, eller Ceres Park, som det i daglig tale hedder på grund af en sponsoraftale med det lokale bryggeri, bliver dog formentlig snart splinternyt. Tirsdag blev det gjort klart, at et af de fremtidige scenarier fra revisions- og konsulentvirksomheden PwC er lidt tættere på end de andre. Det såkaldte “Scenarie 4” indeholder et stadion på 15.000 pladser, altså knap 4500 mindre end i dag. Her bliver det omkringliggende tennisanlæg og cykelbanen, hvor det er, mens Jydsk Væddeløbsbane flyttes. Og så er der selvfølgelig ingen løbebane rundt om græsplænen. Noget, som mange aarhusianerne har set som et irritationsmoment.

Måske vil et nyt stadion give “Bilbao-effekten”. Et begreb, som Karl Christiansen, der er professor i arkitektur ved Arkitektskolen Aarhus, bruger.

I den nordspanske by var der en svag økonomi indtil 1997, hvor et Guggenheim-museum blev bygget. Det satte gang i pengene og turismen igen.

– Folk kommer ikke fra hele verden for at se det nuværende stadion. Når nu man vil bygge et nyt stadion, har man muligheden for at få folk til at tabe kæben, siger Karl Christiansen.

Størrelsen på stadion har været et stort samtaleemne. Rekorden i denne sæson blev sat i august med cirka 15.800 tilskuere, men i seks af otte hjemmekampe har under halvdelen af stadionkapaciteten været fyldt. Kun kampene mod Brøndby og FC København trak antallet over midterlinjen.

– Lige nu er dét det tredjestørste stadion i Danmark, men jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været udsolgt til en AGF-kamp. Der er måske noget mere intimt ved stadion, hvis det var mindre, men jeg synes også, at en af Danmarks største klubber skal have en af Danmarks største stadioner, siger David Knudsen.

Det er bestemt ikke hverken umuligt eller uvant at skalere ned. I 2009 blev Parken skaleret ned fra 42.000 til 38.000 pladser, og den italienske storklub Juventus skar cirka 26.000 pladser af, da de gik over til deres nuværende stadion.

– Stadion i dag er en lidt gammeldags arena, selvom det jo sådan set blev renoveret i 2001. Men hvis man skulle gøre det i dag, havde man tænkt på en helt anden måde. Så havde man uden tvivl fjernet løbebanen og bygget stejlere tribuner. I stedet kommer det her stadion til at blive kritiseret, og så står det som et symbol på, at fodboldklubben heller ikke rigtigt kan komme i omdrejninger, siger Asker Hedegaard Boye, der er idehistoriker og forfatter til bogen “Europas Arenaer”.

Simple, nyklassicistiske træk

Hovedbygningen på stadion, bedre kendt som Søjlehallen, blev i 1920 tegnet af Axel Høeg-Hansen. Den har enkle og symmetriske linjer, og dens nyklassicistiske stil er også at finde i anlæggets mange søjler.

Søjlehallen er det klart mest opsigtsvækkende og interessante ved stadion. Det mener Karl Christiansen.

– Hallen har alle træk fra nyklassicismen. Der er klassiske græske søjler med en base i bunden, et skaft og en afslutning i toppen. Det er symmetrisk og følger linjerne. Både udenfor men også indenfor, hvor skulpturerne står i symmetriaksen. Søjlehallen er simpelthen outstanding. Man burde i virkeligheden tvinge folk ind igennem her, når de skal se fodbold, siger Karl Christiansen.

Tilbage i 1920 var byggeriet kun søjlehallen og to store buehaller. Bag indgangspartiet var så selve banen med den dengang meget moderne løbebane rundt om.

Dengang var der plads til 6000 tilskuere. Ved renoveringen i 2001 blev der gjort plads til 20.000. Her byggede man tribuner rundt omkring stadion. Men i stedet for at lukke stadion helt, er der to huller ind til banen ved siden af VIP-tribunen. Tanken var, at man skulle kunne se Marselisborgskovene, når man sad på tribunen.

– Stadion er utæt. Larmen fiser ud, og når det blæser en pelikan, står det lige igennem. Når AGF scorer, råber alle ind mod banen, men her forsvinder det også lidt ud i luften, siger Karl Christiansen.

Og så er det i øvrigt ikke særligt pænt, mener professoren.

– På et stadion kan man sagtens få en oplevelse af noget mere end bare fodboldkampen. Arkitektur handler om oplevelse og stemning. Du kan sagtens drikke vin af et papkrus, men det er ikke det samme som at drikke af et krystalglas. Vi forventer som mennesker lidt mere end det akkurate, og det får vi ikke her udover søjlehallen, siger Karl Christiansen.

Uden for stadion fortsætter de rene linjer fra facaden og søjlehallen. Der er cirka 1400 meters gang fra Sankt Lukas Kirke og til stadion. Vejen er totalt lige, og helt oppe fra Marselis Boulevard, cirka 800 meter væk, kan man ane den mørkerøde facade og to søjler. Aksen går igen.

– Jeg kan ikke tænke på andre akser i byen, der er i nærheden af at være så stærke som den her. Det er helt tydeligt, og det er ret unikt, siger Karl Christiansen.

Løbebanen gør, at der er langt ind til banen, og når vejret er koldt, har det en klar effekt. Til kampen mandag aften havde man det næstlaveste tilskuertal hele sæsonen. Det blev kun overgået ugen forinden, hvor der var minusgrader til kampstart.

– Det hele hænger måske et eller andet sted sammen, men det er vigtigt at tage med, at der er meget, der starter med spillet på banen. Man kan finde sig i rigtig meget, når det går godt rent sportsligt, men når det så heller ikke kører, giver det også en samlet negativ fornemmelse af stadion, siger Asker Hedegaard Boye.

Kom for tidligt til festen

Det var ikke forkert at renovere tilbage i starten af dette årtusinde. Det blev bare gjort forkert.

– Set i bagklogskabens lys skete den udvidelse for tidligt. Forstået på den måde, at når man har set nye stadions blive renoveret, opført eller genopført i de sidste fem-ti år, har det været med nogle andre idealer som tæthed og nærvær. Da man genopførte Aarhus Stadion, tænkte man det som meget andet end et fodboldstadion. Det er byens arena, siger Asker Hedegaard Boye.

På stadion er der som bekendt både græsplæne og løbebane. Og så er der endda stadig længdespringsgrave ved siden af græsset. Ved siden af spilles der håndbold i arenaen, hvor der også tidligere er blevet spillet basketball, og lige bagved spilles der tennis. Næsten al elitesport i byen har en plads nede langs Stadion Allé. Det er nærmere et anlæg, end det er et stadion.

– Man bygger et fodboldstadion for at den skal opfylde et formål. Der skal spilles fodbold på den. Her er det lidt mere vanskeligt at sige, hvad det er. Og løbebanen giver noget mindre tæthed, end der ellers ville være, siger Karl Christiansen.

Stadion er bedre end nogensinde før

Det nærvær er vigtigt i dag, for det er en anden type mennesker, der kommer til fodbold. Tidligere var det fortrinsvis mænd, der enten kunne slås eller løbe stærkt, hvis tingene udviklede sig. I dag er det en familiesport, hvor der skal være plads til alle.

– Den kritik af stadion, der er i dag, var der ikke før årtusindskiftet. Det var kummerlige forhold, men sådan var det bare. I dag er det et krav, at man forventer, at det skal være rart og behageligt at gå til fodbold, siger Asker Hedegaard Boye.

En af de gode grunde til netop det, er det klasseskift, der er sket. Førhen var det arbejderklassen. I dag er det i højere grad middelklassen, der ifølge idéhistorikeren “har været vant til at sidde i et biografsæde”.

– Stadion er blevet et oplevelsescentrum. Førhen var man der, fordi det havde ens far og farfar gjort. I dag skal det være behageligt at være der. Der skal være plads til kvinder, børn, ældre og yngre. Aarhus Stadion er et langt bedre stadion, end det var for 30 år siden. Det er tilskuernes forventninger, der er ændrede, siger Asker Hedegaard Boye.

Succesraten har også ændret sig. Efter fire danske mesterskaber på fem år fra 1955-1960, vandt AGF vandt deres seneste danske mesterskab i 1986.