Tegldirektør: Hvis vi kan, kan alle

Reduktionspotentialet er enormt blandt de energitunge danske virksomheder i byggebranchen, der får en nøglerolle i indsatsen for at realisere de danske klimamål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledning i 2030, lyder det fra Danske Tegls direktør.
De lavthængende frugter er allerede plukket. Skal effektiviseringerne have ekstra fart kan løsningen være frivillige brancheaftaler. Det har Danske Tegl haft succes med, fortæller direktør Gitte Krusholm Nielsen. Foto: Danske Tegl.
De lavthængende frugter er allerede plukket. Skal effektiviseringerne have ekstra fart kan løsningen være frivillige brancheaftaler. Det har Danske Tegl haft succes med, fortæller direktør Gitte Krusholm Nielsen. Foto: Danske Tegl.

Regeringens nye klimapaneler har fået til opgave at bidrage til reduktionen af drivhusgasser i Danmark. Det skal blandt andet ske gennem konkrete forslag til initiativer, der kan indfri regeringens ambitiøse klimamål.

Medlem af klimapanelet for Energitung Industri, Gitte Krusholm Nielsen, direktør for brancheorganisationen Danske Tegl, ser et stort potentiale i energieffektiviseringer i hele byggebranchen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Danske Tegl.

– Hele branchen er interesseret i at være miljø- og energibevidste, og vi ønsker at tage et medansvar, så vi sammen kan sikre, at Danmark når sine klimamål. Vi oplever også en stærk efterspørgsel i markedet, ligesom det for virksomhederne er en bedre forretning at producere materialer med et med lavere energiaftryk, siger Gitte Krusholm Nielsen.

Frivillige brancheaftaler

De danske teglværker har siden 1990 reduceret deres energiforbrug med cirka 40 procent og vil nu sætte yderligere fart på effektiviseringer med blandt andet frivillige brancheaftaler for at indfri klimamålet om 70 procent reduktion af CO2-udledning – til inspiration for hele byggebranchen.

– Vi har plukket alle de lavthængende frugter og skal nu speede effektiviseringerne yderligere op. Det gør vi blandt andet med frivillige brancheaftaler. Teglværkerne har netop indgået endnu en fem-årig frivillig brancheaftale med Energistyrelsen om fortsat energieffektivisering. Det har de seneste år været en stor succes, og teglværkerne har fra 2014-2018 reduceret deres energiforbrug til brænding med mere end 9,5 procent. Hvis vi kan, så kan alle andre også, siger Gitte Krusholm Nielsen.

Fejl i byggeriet koster på klimakontoen

Energitung industri omfatter hovedsageligt virksomheder, der producerer asfalt, cement, tegl, glasuld og glas med videre. Sektoren er kendetegnet ved energitunge produktionsprocesser, der kræver megen energi til at opnå de nødvendige fremstillingstemperaturer.

Skal branchen kunne realisere de danske klimamål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledning i 2030, kræves en yderligere proces- og produktionsoptimering og et større fokus på byggematerialernes værdikæde. Og så skal materialespild, fejl og byggeskader undgås.

– Lang levetid og vedligeholdelsesfrie materialer er godt for både klimaet, miljøet og pengepungen. Men hvis der bliver lavet fejl i byggeriet, kan det blive en dyr forretning. Vi har fået foretaget en rundspørge blandt 72 eksperter, der fastslår, at fejl i det murede byggeri estimeres til at koste den danske byggebranche 223.000.000 kroner om året. Det er både spild af gode materialer og arbejdskraft – og koster i sidste ende også på klimakontoen. Det er bare ét af de indsatsområder, hvor byggebranchen både kan spare store millionbeløb og reducere sin drivhusgasudledning mod en beskeden indsats, siger Gitte Krusholm Nielsen.

Relateret indhold