Specialister skal kortlægge risici på nordjysk milliardbyggeri

Region Nordjylland har ansat specialistvirksomheden Exigo til at kortlægge risici i 3D-projektmateriale og tidsplaner ved det nye supersygehus i Aalborg.
Byggeriet af det nye supersygehus i Aalborg er undervejs. Foto: Exigo.
Byggeriet af det nye supersygehus i Aalborg er undervejs. Foto: Exigo.

Om projektet

  • Kvalitetsfondsprojektet skal opføres på en del af et areal på cirka 92 ha. beliggende i Aalborg Øst.
  • Nyt Aalborg Universitetshospital har fået endeligt tilsagn på i alt 4,1 mia. kr. til et hospitalskompleks i form af et nybyggeri på 135.000 kvadratmeter.
  • Det nye universitetshospital kommer til at indeholde funktionerne: Fælles akutmodtagelse, sengefunktion, ambulatorieflade, laboratorier, børne- og ungefunktion, billediagnostiske funktioner, operationsfunktion, intensiv, integration af universitetsfaciliteter på hospitaltet, rehabiliteringsfunktion, forsknings- og undervisningsarealer, serviceby.

Bevidstheden om, at fejl i projektmateriale og tidsplaner kan give milliontab om slåskampe i udførelsen har fået Region Nordjylland til at ansætte den aarhusianske Gazelle og specialistvirksomhed Exigo til at kortlægge risici i 3D-projektmateriale og tidsplaner.

Niras A/S i Aalborg er ansvarlig for byggeledelsen i forbindelse med Nyt Aalborg Universitetshospital. Projektchef Poul Arendrup siger om kvaliteten af rådgivernes 3D-modeller:

Byggebranchen har tradition for slåskampe om ansvar og ekstraregninger, og de slåskampe er ikke blevet mindre med de nye teknologier.

Niels Uhrenfeldt, projektchef ved Nyt Aalborg Universitetshospital.

– Nogle rådgivere har ikke erfaring og tid nok til at afdække og udbedre fejl i 3D-modellerne, og specielt mangler flere gange fokus og erfaring på bygbarheden i modellerne. Jeg synes, denne bygherre er meget fremsynet. Det er en god ide at hente specialister ind til at kortlægge risici i projektmaterialet. På den måde kan både byggeledelse og bygherre nå at reagere rettidigt, inden problemerne opstår på byggepladsen.

Udbudsmateriale bliver en blankocheck

Gængs praksis er som bygherre at stole på sin projekterende rådgiver, da det kan være svært at gennemskue kvaliteten af 3D-modellerne, fastslår Kristian Birch Pedersen, direktør i Exigo.

Men rådgivere med baggrund som for eksempel bygningsingeniør eller arkitekt har ikke den IT-teknologiske baggrund til at kunne gennemskue alt fra IKT-strategier, kontraktgrundlag, ydelsesspecifikationer, teknologiske arbejdsprocesser og systematiker samt risikostyring med afsæt i BIM 2D, 3D, 4D og 5D.

Mange vil hævde, at de kan, men det er bevist på en lang række store offentlige projekter, at den tilknyttede IKT-ledelse ikke har de fornødne faglige kompetencer, forklarer direktøren:

– Ifølge AB92 ligger risikoen – og dermed regningen – hos bygherre. Det er ham, der er overordnet ansvarlig for, at det projektmateriale, de udførende afgiver deres tilbud på baggrund af, er i orden. Groft sagt betyder det, at når bygherre undlader at granske 3D-modeller, mængdeopgørelser, bygbarhed og tidsplaner for fejl, er udbudsmaterialet en blankocheck for entreprenørerne. Det er nogle af de udfordringer, vi hører om i medierne vedrørende en lang række større igangværende byggeprojekter. Jeg har stor respekt for, at nærværende bygherre i Aalborg tager ansvar for kvaliteten af projektmaterialet på forkant. Det er unikt, og det viser stort overblik og overskud. Og de positive resultater tegner et klart billede allerede nu.

Store slåskampe

Hos bygherren forventer de blandt andet kontant afkast med tiltaget.

– Byggebranchen har tradition for slåskampe om ansvar og ekstraregninger, og de slåskampe er ikke blevet mindre med de nye teknologier. Ansvar og ekstraregninger kastes rundt mellem parterne som en varm kartoffel. Men uanset hvem der har ansvaret for fejlene, er der kun én til at betale i sidste ende – nemlig bygherre! Jeg vil gøre alt for, at vi undgår milliontab ved hele tiden at være på forkant med mangler i projektmateriale og tidsplaner, siger Niels Uhrenfeldt, projektchef ved Nyt Aalborg Universitetshospital.

- Jeg har stor respekt for, at nærværende bygherre i Aalborg tager ansvar for kvaliteten af projektmaterialet på forkant, siger Kristian Birch Pedersen, direktør i Exigo. Foto: Exigo.
– Jeg har stor respekt for, at nærværende bygherre i Aalborg tager ansvar for kvaliteten af projektmaterialet på forkant, siger Kristian Birch Pedersen, direktør i Exigo. Foto: Exigo.

Relateret indhold