Skjøde bag to præmierede Odense-byggerier

Fynske H. Skjøde Knudsen har stået for opførelsen af en cykelbane og en uddannelsesinstitution, der nu hædres af Odense Kommune.
HF & VUC Fyn er er på 13.600 kvadratmeter og benyttes af 3.500 studerende om året. I kælderen er der etableret multisal samt parkering til 60 biler. Foto: H. Skjøde Knudsen.
HF & VUC Fyn er er på 13.600 kvadratmeter og benyttes af 3.500 studerende om året. I kælderen er der etableret multisal samt parkering til 60 biler. Foto: H. Skjøde Knudsen.

Thorvald Ellegaard Arena

  • Storentreprise: H. Skjøde Knudsen A/S
  • Bygherre: Odense Kommune
  • Arkitekt: Mikkelsen Arkitekter A/S, Populous
  • Ingeniør: Buro Happold, Rambøll

Igen i år har Odense Kommune præmieret godt og smukt byggeri, og i år blev fire odenseanske byggerier hædret: Professor Labris Plads, Kunstbygningen Filosoffen, HF & VUC Fyn og Thorvald Ellegaard Arena.

H. Skjøde Knudsen A/S har stået for opførelsen af de to sidstnævnte byggerier, og den fynske entreprenør glæder sig over resultaterne, som har krævet hårdt arbejde.

Det har været en spændende men også udfordrende og sej proces, at være totalentreprenør på et byggeri som HF & VUC Fyn

Allan Kronborg Afdelingschef hos Skjøde

– Det har været en spændende, men også udfordrende og sej proces at være totalentreprenør på et byggeri som HF & VUC Fyn. Vi overtog et halvfærdigt byggeri efter et konkursbo, og vi skulle hurtigst muligt danne os et overblik og indgå aftaler med underentreprenører. Det var vigtigt at få en effektiv byggeproces i gang så hurtigt som muligt, da bygningen stod uden vinduer, og det skulle lukkes inden vinteren. Vi er stolte af resultatet, siger afdelingschef hos Skjøde, Allan Kronborg, i en pressemeddelelse.

HF og VUC Fyn beskrives af dommerkomiteen som et væsentligt bidrag til en langsom transformation af Odenses bynære havne- og industriarealer, fordi bygningen løfter og peger på kvaliteterne i sine omgivelser.

Mesterlig træbane

Cykelbanen Thorvald Ellegaard Arena er overdækket af en translucent membran, der er udspændt på en minimal stålkonstruktion, og dommerkomiteen mener, at træbanen er udtryk for mesterlig bygningskunst.

– Når terrænet omkring Thorvald Ellegaard Arena er færdiggjort, vil anlægget fremstå som et mesterligt eksempel på, at bygningskunst, der anerkender og arbejder indlevet med stedlige modstande og de funktionelle programmer kan berige ikke bare brugerne og de nære omgivelser, men hele byen med en unik oplevelse, anfører dommerkomiteen som bevæggrund for valget.

Hos Skjøde glæder man sig over at byggeriet er med til at udvikle Odense.

– Vi synes det har været et utroligt spændende projekt at være en del af, og vi er stolte af at have været med til at bidrage til udviklingen i Odense, ovenikøbet med et så flot byggeri, der har vundet en pris for godt og smukt byggeri, siger afdelingschef for Skjødes egenproduktion, Jens Toft.

Thorvald Ellegaard Arena er Odenses nye cykel- og atletikbane. Foto: Odense Kommune.
Thorvald Ellegaard Arena er Odenses nye cykel- og atletikbane. Foto: Odense Kommune.

Relateret indhold