Der er mangel på mindre boliger til enlige og ældre i Gråsten, men nu er det vandnære område, Papirmuseets By, udlagt til boliger i kommuneplanen. Her er der mulighed for 50 % bebyggelse på den ca. 15.000 kvm grund, hvilket giver anledning til at opføre en samlet bebyggelse på 7.641 kvm.
Sælger er Karen Marie Fabricius og Jørgen Fabricius, der opførte Papirmuseets By på Bomhusvej 3 i 2002. Her er der i dag én stor bygning på 907 kvm, hvor kreative sjæle har kunne udfolde sig.
Lejligheder og sportshal
Sælger har fået JKA Arkitekter til at udarbejde et arkitektforslag med 28 rækkehuse omkring et fælleshus, som sælger forestiller sig, kan etableres i den eksisterende bygning. F.eks. sammen med otte ekstra boliger i form af lejligheder, gæsteværelser eller måske en sportshal.
Ramt af stormflod: Nu skal stormflodsanlæg forhøjes
Køber vil have mulighed for at tilpasse byggeplanerne i en kommende lokalplan.
– Vi vil lade en ny ejer gøre noget ved de gode udviklingsmuligheder, der er i et kommende boligprojekt. Grunden ligger jo ret fantastisk tæt på vandet og der er gode muligheder for en kommende ny ejer at sætte sit eget præg på boligprojektet, siger Karen-Marie Fabricius.
Nye muligheder i eksisterende bygning
Selvom kommuneplanen er ændret, så området er udlagt til boligbyggeri, skal der stadig udarbejdes en ny lokalplan. Først herefter kan Papirmuseets By omdannes til boliger.
Rådhusgrund får nyt liv – udvikler nyt boligområde
– Det her er en projektejendom, der indbyder til at nytænke fællesskab, f.eks. med rekreative rum, vinterhave eller værksteder. Det vil være en rigtig god løsning at etablere nye boliger på matriklen, kombineret med lejligheder i den eksisterende bygning, så der kan skabes nye muligheder i den markante ejendom, siger partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland, Bjørn Borg, der står for salget.