Sådan finder vi de 36.600 hektar til nye vindmøller og solcelleparker

Rapport fra Dreams-projektet peger på tidligere miljøvurderinger som redskabet til meget hurtigere at udpege de op mod 36.600 hektar land, der skal bruges til at firedoble landvind og solenergi inden 2030.
Foto: Getty Images.
Foto: Getty Images.

“Ikke i min baghave” lyder det refleksmæssigt fra naboerne, når der er udsigt til opstilling af vindmøller eller solcelleparker. Det er ganske enkelt besværligt og tit fulgt af en klagestorm, når den grønne omstilling skal udrulles.

Det gør det også ekstra svært at nå klimaplanens ambition om at firedoble produktionen af sol- og vindenergi i Danmark inden 2030.

For konkret skal der findes små 36.600 hektar land for at etablere den ønskede grønne energiproduktion – eller svarende til hele limfjordsøen Morsø, lyder regnestykket fra Dreams-projektet.

– Det er et enormt område, som bliver svært at finde i et lille land som Danmark, hvor hver enkelt hektar allerede er udnyttet til et andet formål. Ambitionen stiller også krav om en langt mere effektiv proces, end vi ser i dag, lyder det fra Ivar Lyhne, der er lektor og Ph.d. i miljøvurderinger på Aalborg Universitet (AAU).

Han er tilknyttet Dreams-projektet, som er et konsortium af universiteter, konsulentvirksomheder, bygherrer og myndigheder.

De arbejder blandt andet for at samle miljøvurderinger digitalt, og gøre det nemt at søge data derfra og få overblik.

Og projektet står bag en rapport om, hvordan Danmark med brug af tidligere udarbejdede miljøvurderinger kan sætte skub i etablering af de grønne energiparker.

Viden om støj, truede dyrearter og skyggekast gør det nemmere at planlægge

Dreams har analyseret de ti seneste miljø- og miljøkonsekvensrapporter indenfor solceller og landvind. Det er mundet ud i en oversigt over de typiske miljøfaktorer, der har betydning for udpegning af områder til solceller og landvind – og hvordan de konkrete miljøforhold kan håndteres.

– Der er mange aktører involveret i placeringen af solceller og landvind, og der er varierende viden om, hvor miljøforhold gør det umuligt, at placere solceller og vind, siger Ivar Lyhne.

Cowi og Rambøll har foretaget analysearbejdet i rapporten. Gennemgangen af miljøvurderingerne viser, at en række miljøfaktorer har betydning for udpegninger af områder til solceller og landvind – som f.eks. støj, truede dyrearter og skyggekast.

– Rapporten viser hvor der typisk kan opstå konflikter, men også hvor konflikterne har en chance for at blive løst. Eksempelvis ved at kende til hvilke udpegninger, der ofte nemt kan tilrettes. Det sikrer, at de der skal investere i anlæggene minimerer risikoen for at gå forgæves, siger Peter Forfang Sørensen, afdelingschef i Rambøll.

Vi kan undgå særlovgivning

Cowi bakker også op om Dreams-projektet, og ser store perspektiver i det.

– Vi ved der er et enormt stort tidsforbrug ved udarbejdelse af miljøvurderinger. Når en rapport er færdig, bliver den typisk bare sat på en hylde og samler støv. Det betyder en masse værdifuld viden, som andre kunne bruge, går tabt, siger Ulf Kjellerup fra Cowi.

Med en samlet database for miljøvurderinger, og flere rapporter som den der lige er lavet, kan det ifølge Ulf Kjellerup accelerere hastigheden for miljøvurderinger så meget, at særlovgivning bliver overflødig.

– Digitalisering og genbrug af viden vil være gøre os i stand til at producere miljøvurderinger langt hurtigere og mere effektivt. Så meget, at det kan vise sig, at EU-kommissionens nødforordning der skal sikre ‘fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi’, kan vise sig at være overflødig, siger Ulf Kjellerup.

Dreams-projektet er et Innovationsprojekt støttet af Innovationsfonden.

Læs mere i rapporten “Acceleration af VE på land – Nøgleaspekter i udpegning af arealer til vindmøller og solceller”.

Relateret indhold