Torsdag begyndte stilladsarbejderne at opstille stilladser ved Dokk1, hvor man gennem de kommende otte måneder skal have udskiftet de mildt sagt uheldige MgO-plader, der oprindelig blev benyttet under byggeriet af den store hus. Det skriver JP Aarhus.
I første omgang skal hele huset pakkes ind i stilladser, og det forventes at tage en måneds tid. Derefter går entreprenøren i gang med det omfattende udskiftningsarbejde.
Det er en forbandet træls sag, men vi skal have løst den så godt som muligt for ikke at skade bygningen yderligere …
Stadsdirektør Niels Højbjerg Aarhus Kommune, Borgmesterens Afdeling
– I forhold til kulturhovedstaden så har vi fundet en praktisk løsning for at få det gjort, så det generer åbningshøjtideligheden mindst muligt, men det er selvfølgelig ærgerligt, at der skal stå et stillads ved den ikonbygning, som byen er stolt af. Det er en forbandet træls sag, men vi skal have løst den så godt som muligt for ikke at skade bygningen yderligere, og det her er det kompromis, vi kan blive enige om, siger stadsdirektør Niels Højbjerg, til JP Aarhus.
Aarhus er Kulturhovedstad i 2017, og derfor vil man starte med de mest synlige facader mod vest og syd.