Rejsegilde i Ørestad Syd

AP Pension markerede, at der nu er rejst et arkitekttegnet byggeri med 87 nye lejeboliger ved Vestamager Station.
Den 6. juni afholdte AP Pension rejsegilde i sommersolen.
Den 6. juni afholdte AP Pension rejsegilde i sommersolen.

Om projektet

  • – 87 lejligheder er blevet bygget på Robert Jacobsens Vej 73 af COBE, 5E og AP Pension.
  • – Lejlighederne har størrelserne 60-160 kvm.
  • – Lejlighederne udlejes af DEAS.

AP Pension holdt onsdag rejsegilde for det længe ventede byggeri på Robert Jacobsens Vej 73 på Amager, hvor repræsentanter fra byggeriets partnere, COBE, 5E Byg, Bo-Vita, AP Pension samt blandt andet Københavns Kommune deltog.

Der var grund til fejring, da byggeriet både er en smuk arkitektonisk bygning og en kærkommen tilføjelse til Ørestad Syd i Københavns Kommune. En kommune hvor mange parter har sukket efter flere små og mindre lejligheder i de senere år .

– Det er altid til stor glæde, når et byggeri færdiggøres, og vi kan se vores hårde arbejde bære frugt. I dette tilfælde er der dog endnu større glæde og stolthed, da Robert Jacobsens Vej 73 er en arkitektonisk skønhed tegnet af COBE, og som også er et byggeri, der i høj grad består af en række mindre lejligheder, som imødekommer en stor efterspørgsel på disse i København, siger direktør Peter Olsson fra AP Ejendomme

Ny bydel i København

Byggeriet ligger i den helt nye bydel – Ørestad Syd. En bydel som er kendt for 8-tallet og nu også Royal Arena. Derudover er bydelen også nabo til Kalvebod Fælled, der lokker med fredede grønne områder. Kvarteret får også sin helt egen Byfælled, der med træer, planteøer og vandbassin, bliver et nyt byrum for beboerne.

– Ørestad Syd er et dynamisk kvarter, hvor nye boliger og kulturelle tilbud skyder op på hvert gadehjørne, og lejlighederne passer perfekt ind i det miljø. Det er moderne design i en ny bydel under enorm udvikling. Vi er stolte over og bevidste om at være med til at bidrage til den positive udvikling, ved at lave boliger og byggeri der fremhæver disse kvaliteter, siger direktøren.

Relateret indhold