Det er bydende nødvendigt med en ny råstofplan i Region Hovedstaden. Den gældende råstofplan er helt tilbage fra 2012, da regionens råstofplan 2016/2020 blev hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet i slutningen af 2023.
Den hjemviste Råstofplan 2016/2020 indarbejdes i den nye råstofplan, der skal gælde i 12 år fra 2025 til 2037, viser sagsbehandlingen i regionen.
Administrationen i Region Hovedstaden har fastlagt, at det forventede forbrug af råstoffer de kommende 12 år er 85,2 mio. m3. Der er 20,4 mio. m3 sten, sand og grus tilbage i råstofplanen fra 2012, hvilket svarer til ca. 3 års forbrug. Hovedparten af disse ressourcer er allerede under aktiv råstofindvinding.
Behovet i nye graveområder er 16,2 mio. m3. De skal findes i følgende 12 grave- og interesseområder:
- Store Havelse, Halsnæs Kommune. Udvidelse på 44,9 ha. Ressource på 2 mio. m3
- Kvistgård, Helsingør Kommune. Udvidelse på 7,2 ha. Ressource på 0,1 mio. m3
- Kyndby, Frederikssund Kommune. Udvidelse på 51,7 ha. Ressource på 3,6 mio. m3
- Sundbylille, Frederikssund Kommune. Udvidelse på 8,4 ha. Ressource på 0,2 mio. m3

By & Havn udpeger første projekt til at mindske forbruget af råstoffer
- Hove Møllevej, Egedal Kommune. 24,1 ha. Ressource på 1,2 mio. m3 (ny)
- Lystrup Syd, Hillerød/Frederikssund Kommune. 56,6 ha. Ressource på 2,1 mio. m3 (ny)
- Gerlev Nord, Frederikssund Kommune. 19,2 ha. Ressource på 1,9 mio. m3 (ny)
- Amager Huse, Halsnæs. 65,6 ha. Ressource på 7,4 mio. m3 (ny)
- Gerlev Vest, Frederikssund Kommune. 52,8 ha. Ressource på 3,1 mio. m3 (ny)
- Stærkende, Høje-Taastrup Kommune. 32 ha. Ressource på 1,4 mio. m3 (ny)
- Skibby Syd, Frederikssund Kommune. 79,9 ha. Ressource på 2,1 mio. m3 (ny)
- Slangerup Øst, Frederikssund Kommune. 20,3 ha. Ressource på 1,2 mio. m3 (ny)
Samlet: 453,7 ha. Ressource på 26,3 mio. m3
I Råstofplanen skal der sikres ressourcer til minimum 12 års forbrug af råstoffer (svarende til 85,2 mio. m3 sand, sten og grus). I forslag til Råstofplan 2025 er der som minimum behov for nyudlæg af i alt 16,2 mio. m3 sten, sand og grus, hvis lovkravet om minimum 12 års forbrug skal overholdes.
Der er ikke behov for nye graveområder for ler.
Sikrer mod anden planlægning
Udover graveområder, skal råstofplanen også indeholde råstofinteresseområder. Formålet med disse er at sikre den fremadrettede råstofplanlægning. Interesseområderne reserveres og sikrer dermed mod anden planlægning i området.

Ressourcemangel i fremtidens byggebranche: Nyt projekt ser på løsninger
Da Region Hovedstaden er tæt befolket, og der er mange ønsker til arealplanlægningen hos kommunerne, er udpegning af interesseområder vigtigt for den fremtidige råstofforsyning. Der er forslag om at områderne Stærkende i Høje-Taastrup samt Gerlev Vest, Skibby Syd og Slangerup Øst, alle i Frederikssund, udlægges som interesseområder.
Den nye råstofplan skal i offentlig høring og partshøring fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025. Her forventer administrationen et stort antal høringssvar. I høringsperioden afholdes desuden fire borgermøder.
Den endelig Råstofplan 2025 inkl. miljørapport forventes politisk vedtaget i oktober 2025.